|
|
Forfald og nedrivning |
||
I 1647 foretages en synsforretning på Kalø, der beskrives som meget forfaldent og medtaget. Synsforretningen er foretaget efter svenskekrigen 1643-45, da svenskerne havde forladt slottet, hvor de havde taget ophold under krigen. Det var derfor ikke noget kønt syn, der mødte synsmændene. Slottet havde længe været slemt forfaldent med utætte tage, ubrugelige "hemmeligheder", faldefærdige mure og tårne, men nu manglede også døre og vinduesrammer, som svenskerne havde brugt til at fyre op med. Kaløs forfald i forening med den isolerede beliggenhed beseglede dets skæbne. Kalø lå isoleret i forhold til købstæderne og upraktisk i forhold til slottets egen landbrugsdrift, der efterhånden helt blev drevet fra Kaløs anden ladegård inde på det faste land. Lensadministrationen fortsatte dog nogle år endnu fra Kalø, men med Enevældens indførelse i 1660 var det slut for det gamle slot. De gamle len - herunder Kalø - nedlagdes og erstattedes af amter. Kong Frederik III forærede slottet og det tilhørende gods til sin søn, Ulrik Frederik Gyldenløve. Denne mageskiftede godset med kronen få år senere, for atter i 1672 at få selve slotsbygningerne. Ulrik Frederik Gyldenløve besluttede at nedrive slottet og lade de brugbare materialer sejle til København. Her blev de genanvendt til bygningen af Charlottenborg ved Kongens Nytorv.
|