Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Kalø, en af rigets vigtigste borge

Tæt ved den hvide Bregnet Kirke i billedets baggrund er der fundet rester af en middelalderlig teglovn. Den kan sagtens have leveret sten til ombygninger og reparationer på Kalø.

Efter Christoffer II’s død fulgte nogle år uden konge. Det meste af landet var pantsat, og situationen var kaotisk. For at få mere rolige forhold samt nogle af deres tilgodehavender igen, vedtog bl.a. den tyske kejser og flere af panthaverne at sætte den unge Valdemar Atterdag på tronen. Det blev aftalt, at den nye konge som en begyndelse skulle indløse landet nord for Limfjorden for sin hustru, dronning Helvigs medgift. Dernæst skulle han indløse de øvrige dele af Nørrejylland, herunder Kalø.

Kalø indløstes i 1343, samme år som Valdemar Atterdag også erhvervede Kalundborg. Hermed sikrede han den vigtige forbindelse mellem landsdelene, hvilket var af betydning i hans bestræbelser på at samle riget. For kongen var Kalø et vigtigt brohoved i Jylland. Der blev derfor sat gang i genopbygningen af Kalø, der blev en af kongens vigtige borge.

I sine sidste år måtte Valdemar Atterdag pantsætte Kalø og lenet til Århusbispen for et lån. Pantet gav bispen ret til at inddrive og beholde skatter og afgifter fra lenet. Borgen var herefter i bispens besiddelse i ca. et halvt hundrede år.

Valdemar Atterdags datter, dronning Margrethe indløste pantet i 1407. For at undgå eventuelle, fremtidige krav fra bispens side, lod dronningen ham forsikre skriftligt, at "den Ø Kalføe og det murede Slot og Fæste, som står derpå, hører Danmarks Rige til".