Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Den ældste borg

Det år havde Erik Menved med stort besvær nedkæmpet et bondeoprør, der havde bredt sig blandt jyske herremænd og bønder i protest mod kongens mange krige og de tunge skatter forbundet hermed. For at straffe oprørerne og hindre en gentagelse iværksatte kongen opførelsen af fire jyske "tvangsborge": Kalø, Borgvold i Viborg, Bygholm ved Horsens og Ulstrup øst for Struer. Tvangsborgene var kongens magtfaktor i områderne og skulle holde befolkningerne her i skak.

Byggeriet af Kalø har været et kolossalt arbejde
Borgens omtrentlige størrelse og udseende var planlagt fra starten. Det skulle være en stærk borg med en gunstig forsvarsmæssig beliggenhed og flere forsvarsværker i form af volde, grave, ringmure og en forborg foran den indre borggård med det store tårn.

Alene etableringen af dæmningen ud til Kalø har været en kæmpe opgave. Der skulle skaffes sten, graves ler og transporteres materialer, før arbejdet på dæmningen overhovedet kunne begynde. Bygningen af borgens mure og bygninger krævede en tilsvarende indsats. Også de dybe grave og volde, der er gravet og skabt med håndkraft, er vidnesbyrd om det enorme slid og giver ordet "tvangsborg" den rette mening.

I murværket på det store tårn kan de forskellige byggefaser følges. Den første fase bestod i etableringen af et solidt fundament af 4-5 lag af kampesten under hele tårnet samt opmuring af de nederste 32 murstensskifter.

I den næste byggefase tilføjedes tårnets første etage. Fasens afslutning røber sig ved en tyk mørtelfure knap 5 m oppe på muren. Furen indeholder stumper af halm og sand, der er rester af det halm, man har lagt på murene som tildækning for vinteren. I den tredie og sidste byggefase nåede tårnet sin fulde højde.

Inde i tårnet ses hullerne fra etageadskillelserne skiftevis i nordvest-sydøst og i nordøst- sydvestmurene. Under tårnets første restaurering i 1909 fandt man flere hundrede trækulsstyk-ker i de nederste bjælkehuller. Det var rester af trækul, som i sin tid blev pakket omkring bjælkeenderne, for at beskytte dem mod fugt og råd.

Erik Menved døde få år senere. Det vides ikke, hvor langt han nåede med byggeriet på Kalø. Der er fundet rester af hans borg under den nordøstlige ringmur, og under ringmurens nordhjørne ligger de nederste dele af et kraftigt, rund hjørnetårn. Sandsynligvis nåede han også at opføre en forgænger til eller dele af det store tårn.

Kongens efterfølger blev hans bror Christoffer II. Kongemagtens position overfor herremændene var blevet svækket, og ved sin tiltrædelse i 1320 måtte Christoffer II underskrive en håndfæstning. Heri forpligtede han sig til at nedrive de fleste af kongens jyske borge - heriblandt Kalø. I hvilken udstrænkning, Kalø faktisk blev nedrevet, kan ikke afgøres sikkert.

Under Christoffer II var kronens økomomi så dårlig, at store dele af landet - herunder Kalø - var pantsat. Kalø var pantsat til grev Gerhard af Holsten, "den kullede greve", som pantsatte borgen videre til Claus Limbek.

Efter grevens død gik Claus Limbæk over på den danske kongens side, blev lensmand på Kalø og endte i 1344 med at blive drost, rigets øverste embedsmand. Dette skift i tilhørsforhold kan måske forklare oprindelsen til en historie om, at grev Gerhard belejrede Kalø, Claus Limbeks pant.

Grevens Skanse ved starten af dæmningen. Anlæggets nøjagtige brug og alder kendes ikke. Måske har det været en slags "fremskudt" forsvarsanlæg for Kalø?

Historien vil vide, at greven skulle have bygget det lille anlæg, "Grevens Skanse", under belejringen. Denne blev langvarig, men til sidst blev greven narret. Ved at knibe deres sidste gris i øret hver morgen, så den skreg som skulle den slagtes, fik de belejrede greven til at tro, der endnu var rigelige forsyninger på borgen. Så opgav greven belejringen.

Man skal ikke fæstne for meget lid til historien, og Grevens Skanse har sikkert intet med belejring at gøre.