Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Indre gård

Den indre gård er beskyttet af en solid, indre ringmur (7). Muren er 2,2 m tyk i sydøstsiden, hvor risikoen og presset fra et angreb var størst. Nordøstsiden er knap 2 m, mens de mindre udsatte mure mod nordvest og sydvest er omkring 1,7 m tykke. Ringmuren er ingen steder bevaret i fuld højde; den bedst bevarede del op mod tårnets nordøstside er 3,5 m høj.

De to ringmure mod nordvest og sydvest var foroven forsynet med overdækkede skyttegange af træ. Ringmurene til de to øvrige sider var formentlig afsluttet med vægtergange og kreneleringer.

Under den nordøstlige ringmur er der fundet rester af en ældre ringmur (8). Murværk herfra stikker frem langs indersiden af den yngre ringmur, og forsvinder så ind under muren ca. 35 m mod sydøst.

Den ældre ringmur stødte op til et rundt tårn (9) med 2 m tykke mure i gårdens nordlige hjørne.

Tårnet havde en ydre diameter på 9,5 m. Det er i dag dækket af jord, men anes endnu som en slags terrasse ved ringmurens yderside.

Adgangen ind til den indre gård skete ved siden af det store tårn gennem en solid port (10), der kunne lukkes med en bom. En lille niche sidder i tårnet uden for porten.

Det store tårn
Det store tårn (1) er borgens ældste og stærkeste del. Det blev ikke bygget som bolig, men som et forsvarsværk. Murene er derfor 3 m tykke. Tårnets grundplan er 12 x 12 m, og det er ca. 10 m højt, målt fra borggården.

Den lille dør forneden i nordøstsiden er lavet længe efter, at tårnet havde mistet sin forsvarsmæssige betydning. Den oprindelige dør var placeret højt af forsvarsmæssige hensyn; den har nok siddet i den øverste etage ud mod porten.

Man ved, at tårnet har været "tre lofter højt" over kælderen. Hver etage har været båret af 5 bjælker med undtagelse af den øverste etage, som blev båret af 8 bjælker, for at kunne klare den tunge vægt af det militære udstyr. Nederst i tårnet var fangekælder.

Efter fundamentet til det store tårn var lagt, blev området rundt om forhøjet med tykke lag af jord og sten. Herved kom tårnets fundament til at ligge mere end 4 m under borggårdens overflade.

Etagerne ovenover blev i tidens løb anvendt til forskellige formål, bl.a. til opbevaring af forråd og som ammestue. Den øverste etage rummede sten til kasteskyts og andet udstyr til forsvaret.

Fruerstuefløjen
Kaløs herskabsbolig var bygget op ad den sydøstlige ringmur, der dannede væg i boligen. I lensregnskaberne fra 15-1600-årene, kaldes hele bygningen for "Fruerstuefløjen", mens den øvre etage omtales som "Lensmandens Stue"

Det er kælderen til denne fløj, vi ser i dag. Den er indelt i tre rum. Rummet nærmest porten, "Svendekælderen" (2), havde et tøndehvælv. De sidste rester heraf ses endnu på endevæggen. Trappen her fortsatte videre op som en vindeltrappe til etagen ovenover, mens trappen i rummets modsatte ende førte op til den indre gård.

Det mellemste kælderrum kaldtes "Melkælderen" (3). Også det havde direkte forbindelse til den indre gårdsplads. I sydøsthjørnet var en firkantet brønd eller snarere et vandreservoir.

Trappen i "Svendekælderen" førte op til lensmandens stue. Nær trappen er den nederste del af et kældervindue.

Det sydvestligste kælderrum (4) er det mindste og yngste af de tre kælderrum. Rummet ligger foran den lille, tilmurede port i ringmuren. Rummet omtales i lensregnskaberne som "Spisekælder", dvs. et forrådsrum.

Bygninger langs sydvestlige ringmur
Sydvestfløjen ud mod Kalø Vig var en 38 m lang bygning, der indeholdt forskellige køkkenfunktioner. Bygningens ene ende, nær Fruerstuefløjen var "Stegers" (5). Det store ildsteds skorstenskappe blev båret af to piller, der hvilede på de små stendynger, der endnu ses. Bygningens anden ende rummede "Bryggers og Bagers" (6). Den store samling kampesten, der ligger her, er resterne af bageovnens fundament.

Langs ringmuren lå endvidere flere småbygninger (7) af forskellig slags: hønsehus og "andet sligt"; senere var her vognskjul og smedje.

Bygninger langs nordvestlige ringmur
Langs ringmuren, modsat det store tårn og Fruerstuefløjen, ligger stenfundamenter fra de tre huse, som har været her til forskellig tid.

Op mod borggårdens vesthjørne lå "Stuekonehuset" (8). Stenene i midten har båret en række stolper, der støttede loftsbjælkerne i den ca. 20 m lange bygning.

Et bindingsværkshus (9) lå midt for ringmuren. Det blev nedrevet i 1600-tallet. Kun spredte sten i græstørven vidner om dets placering.

I stedet opførtes et stenbygget hus med "Skriverstuen" (10). Stenrækkerne på tværs angiver forskellige skillerum. Skriverstuen rummede borgens administation, og her opbevaredes lenets regnskaber og andre vigtige dokumenter.

Bygninger langs nordøstlige ringmur Et firkantet tårn (1) udfyldte den indre gårds nordhjørne. I 1600-tallet var det blevet så forfaldent, at toppen blev revet ned, så kun den nederste del var tilbage. Slottets længste fløj langs nordøstmuren var 48 m lang. Den bestod af to sammenbyggede bygninger, der indeholdt nogle af slottets fornemmeste rum. Underetagen (2) til den del af fløjen, der ligger op mod hjørnetårnet, var opdelt i to rum, der havde hver sin indgang fra gårdspladsen.

Den lange fløj langs den indre gårds nordøstside rummede de fornemste rum. Etagen ovenover rummede "Den store Sal" og et kammer kaldet "Parisis Kammer" eller "Det blå Værelse". Den store Sal har været slottets repræsentative rum og festsal. Sammen med kammeret var det kongens rum, når han gæstede slottet. Derudover vides det, at et af de - bogstaveligt talt! - "pinlige forhør" i forbindelse med en hekseproces fandt sted i "Parisis Kammer". Den anden ende af fløjen har rummet slottets kapel og et lille, tilstødende kammer.

Kælderen nedenunder havde to indgange fra pladsen. En række piller ned gennem midten har båret en langsgående bjælke i loftet. Fundamentsten til skillevægge viser, at kælderen har været inddelt i flere rum. I "Bøssekælderen" (3) nærmest det store tårn havde armbrøstmageren sit værksted. Ved siden af lå "Krudtkælderen" (4).

Affald og aske fra køkkenet blev smidt ned i en stor, stenforet affaldskule (5) på gårdspladsen. Når hullet var fyldt op, blev det tømt, og affaldet kørt bort. Hullets ene side skråner for at lette tømningen.