til forsiden

Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Fredning og restaurering
Resterne af Kalø lå nu hen som en ruin.

Ved slottets ladegård på det faste land opførtes en trelænget bindingsværksbygning, hvorfra godset nu blev drevet.

I de følgende to hundrede år skiftede godset ejer flere gange, indtil det i slutningen af 1800-tallet kom i en tysk familie, von Jenisch’s eje.

Familien fredede frivilligt slotsruinen, dæmningen, stranden og skovene bagved. Samtidig gav den Nationalmuseet tilladelse og økonomisk støtte til at undersøge og restaurere slotsruinen.

I 1903 begyndte det store arbejde med at frilægge og restaurere Kalø. Arbejdet blev ledet af arkitekt C.M. Smidt fra Nationalmuseet. Der opsat en mindesten for ham ved stien op til Ridebanen.

Restaureringen og undersøgelserne måtte dog indstilles efter nogle år på grund af pengemangel.

I begyndelsen af 1930´erne truede tårnets sydvestlige hjørne med at styrte ned, og noget måtte gøres for at redde ruinen. For at rejse penge til den nødvendige restaurering organiserede folk fra de omgivende sogne derfor et stort folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden. Der blev indsamlet et pænt beløb, som blev doblet op ved fondsstøtte, og restaureringsarbejdet gik i gang.

Det arbejde kom til at forløbe over adskillige år. Selv under krigen fortsatte restaureringen, selv om slottet flere gange blev brugt som mål for skydeøvelser, endda mens man arbejdede med restaurering af ruinen. Heldigvis holdt de tykke mure stand og tog kun lidt skade.

Yndet udflugtsmål
Slotsruinen på Kalø er et yndet udflugtsmål og en spændende oplevelse. Men Kalø er mere end selve ruinen og dæmningen derud. Rundt om i området er der rester af andre anlæg med tilknytning til Kalø: Grevens Skanse, Tobiæ kilde og Bregnet Kirke. Dertil kommer skovens mange fortidsminder fra andre tider - herunder de velbevarede dysser fra stenalderen. Efter sigende skulle en af disse rumme indgangen til en hemmelig løngang ud til Kalø...