|
|
Historien i landskabet |
||
[Forside][Indhold][Forrige][Næste]Fremtidens landskabEn bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de Bruntland-rapporten 1987 Uanset denne realistiske, men lidt mistrøstige beskrivelse af landskabsudviklingen i denne periode, er landskabet omkring Vasby stadig smukt og varieret. Og det samme kan man sige om Danmark som helhed. Danmark rummer med sine enestående kyster og fjorde og sin meget store variation i landskaber en natur, som vi kan være stolte af. Vi har forstået at samle byudviklingen omkring vore byer og friholdt landskabet. Vi har bevaret ca. 32.000 fortidsminder, som pryder landskabet, og vi har en enestående skat i vore mange middelalderkirker. Vore vejkanter er friholdt for skæm-mende friluftsreklamer, der er mange uberørte kyststrækninger og Europas måske fineste sandstrande. Mange af kultursporene fra tidligere tider er forsvundet, men meget er stadig bevaret. De betydelige natur- og kulturværdier, som er bevaret, er imidlertid truet. De passer ikke på sig selv. Vi har ansvaret for, at de kommende generationer også kan bo i et rent og smukt land. Der er hele tiden pres på udviklingen: Kommunerne ønsker attraktive byggegrunde for at lokke gode skatteydere til, vindmøllerne bliver stadig flere og større. Der skyder skæmmende erhvervsarealer med store reklameskilte op langs motorvejene, som skæmmer landskabet og spreder byudviklingen. Landbrugets brug af gødnings-stoffer og pesticider skaber problemer for drikkevand og grundvand, og udviklingen går fortsat i retning af, at land-skabet bliver mere ensartet med udviskning af tidligere tiders strukturer og kulturspor. Vi har alle de forskellige instrumenter i lovgivningen, som er nødvendige for at styre udviklingen, men vi skal alle sammen være med til at sikre, at de bliver brugt rigtigt. Landskabet skal også i fremtiden udgøre de kommende generationers fødegrundlag, og vi skal beskytte de naturlige levesteder for plante- og dyrelivet. Vi skal bevare rekreative værdier og udflugtsmuligheder til gavn for den stadig større bybefolkning. Og så er det vigtigt at bevare variation og egnssærpræg i landskabet og sikre, at man også fremover vil kunne læse "historien i landskabet". [Forside][Indhold][Til toppen][Forrige][Næste]
|