Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Historien i landskabet

[Forside][Indhold][Forrige][Næste]

IV. Landskabet i 1800-tallet

De store landbrugsreformer i slutningen af 1700-tallet var ikke kun resultat af idealistiske statsmænds fremsynethed, men i lige så høj grad tvingende fundamentale omlægninger af et gammelt produktionssystem, der ikke mere kunne klare et "moderne„ samfunds krav.

I Vasby er de fleste gårde blevet udflyttet fra landsbyen på deres egne jorder, men enkelte ligger dog stadig ved kirken. Alle landsbyens jorder er derfor blevet vurderet og kortlagt ved omhyggelige opmålinger, således at der sikredes en retfærdig omfordeling. De nye markskel blev markeret med gærder, skelgrøfter og hegn, og de eksisterer i mange tilfælde stadig. De firlængede gårde er fortsat bygget af bindingsværk med lerklinede vægge, men nu har man fået råd til vinduer med glasruder. Stubmøllen er blevet afløst af en ny stor ottekantet mølle i hollandsk stil med drejelig møllehat.

Kort over Viby ved Kerteminde før og efter udskiftningen. En enkelt gårds jordtilliggende er fremhævet. Sammenlign med kortet s. 17.

St. Viby 1682                                   St. Viby 1798

Stjerneudskiftning af Fogedby ved Næstved.

I 1802 blev der foretaget en registrering af møllerne, hvor det fremgik at der var ialt 630 vindmøller og 855 vandmøller (Sønderjylland undtaget) i Danmark.

Over hele landet var der en katastrofal mangel på træ til bygningstømmer. Fra slutningen af 1600-tallet var skovarealet faldet fra 20% til 3% af landets areal. For at redde de sidste rester skov udstedtes i 1805 en "Fredskovsforord-ning„, der forbød bønderne at udnytte underskoven og lade deres kreaturer og svin gå på græs og olden. Derfor opførtes nu sten- og jordgærder omkring skovene.

Kurve over hedearealets udbredelse mellem ca. 1800 og i dag. Kurvens bratte fald vidner om den målrettede indsats for at opdyrke heden, som særlig Det danske Hedeselskab stod i spidsen for.

Kurve over skovarealets udvikling gennem de sidste 400 år. Det fremgår tydeligt, at udviklingen blev vendt ved den store Fredsskovforordning fra 1805. Efter tegning af Peter Munk Plum.

Herregården har fået ny hovedbygning i klassicistisk stil, da forgængeren var for lille og gammeldags. Avlsbygningerne er også til dels ombygget for at kunne modsvare omlægningerne i driften. Galgebakken eksisterer stadig, men offentlige henrettelser blev efterhånden sjældnere. En mængde fortidsminder er blevet jævnet med jorden for ikke at være i vejen for det stadig mere effektive landbrug. Mange stendysser og jættestuer blev hugget op og anvendt til husbyggeri og vejanlæg.

Gennem 1800-tallet satte man ind med dræning og tørlægning af en lang række vådområder. Fra marsken i Sønderjylland havde man erfaringer med inddigning helt tilbage i 1500-tallet, men det var naturligvis et helt specielt område. Nu gjaldt det over hele landet, og allerede i 1795 var Søborg sø i Nordsjælland blevet afvandet. Som nogle af de største landvindingsprojekter kan nævnes inddæmningen af Lammefjorden (1873-1941), samt Vejlerne i Limfjorden (1868).

Opdyrkningen af heden blev også et af de store tiltag, som kendetegner 1800-tallet. Efter nederlaget i 1864 med tabet af Slesvig-Holsten blev Det danske Hedeselskab dannet i 1866 under mottoet "Hvad udad tabes, skal indad vindes". Gennem engvanding og tilplantning med nåletræer blev hedearealet i de følgende år mindsket betydeligt.

I Vestjylland var i 1881 således 34% hede, medens kun 15% var dækket af hede i 1929.

Købstaden er vokset en del, men uden at der er tale om nogen større ekspansion. Vejnettet er blevet udbygget, men egentlig brolægning finder man som regel kun i byerne. Med "Loven om den fri Næring" fra 1853 blev de skarpe erhvervsgrænser mellem by og land ophævet, og købstæderne begyndte hurtigt at brede sig med kvarterer til beboelse og småindustri udenfor den gamle bykerne.

Kort over større landvindings, inddæmnings- og inddigningsprojekter i Danmark.

Landskabet i 1800-tallet

[Forside][Indhold][Til toppen][Forrige][Næste]