Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Historien i landskabet

[Forside][Indhold][Forrige][Næste]

Geologiens landskab

Landskabsudviklingen gennem tiden og jordlagenes geologiske sammensætning er naturligvis af afgørende betydning for, hvordan mennesket har kunne udnytte landet og dermed for kulturlandskabets udvikling.

Danmark er et ørige med en kystlinie på i alt 7.300 km, og derfor har fiskeri og søfart til alle tider spillet en stor rolle for bosættelsen. I slutningen af istiden var havoverfladen henved 100 meter lavere end i nutiden, og størstedelen af Danmark var et sammenhængende fastland. Efterhånden som isen smeltede, steg havniveauet og i stenalderen foregik en særlig hurtig og voldsom havstigning med et par meter for hver 100 år. Utallige tidligere landområder blev da oversvømmet og kysten fremstod fliget og ujævn med fjorde og bugter. De ældre bopladser blev sam-tidig oversvømmet, og især i det sydlige Danmark findes rester fra tusindvis af bopladser nu på havbunden. Den nuværende kystlinie var stort set etableret for omkring 2000 år siden, men der foregår stadig en langsom landhævning af den nordlige del af landet, medens den sydlige del synker.

Landet har også oprindelig haft langt flere vådområder. Ikke mindre end 200.000 havådområder er blevet afvandet op til i dag, og man skal derfor forestille sig et langt mere fugtigt naturgrundlag, end vi kender det i dag.

Jordbundsforholdene har også haft afgørende betydning for bebyggelsen gennem tiden. Her er der store geologiske forskelle mellem Øst- og Vestdanmark, der er adskilt af hovedopholdslinien for isen i den sidste istid. Hovedopholdslinien danner en brat grænselinie op gennem Jylland langs den midtjyske højderyg. I Vestjylland, som var isfrit i sidste istid, består jorden af hedesletter med smeltevandssand og af bakkeøer med sand, grus og sten i overfladen. Her er frugtbarheden ringe, og lyngheden har domineret landskabet gennem århundreder. Området har derfor også været meget tyndt befolket, og enkeltgårdene har præget bebyggelsen. I Nordjylland (bortset fra områderne med hævet havbund) og på Fyn og Sjælland, hvor isen skabte varierende bakkelandskaber, består jorden derimod som oftest af det frugtbare moræneler, og her har områderne typisk været tæt befolket. Bebyggelsen har som hovedregel været samlet i landsbyer.

Ved hjælp af pollenanalyser fra de geologiske lag, som er afsat i søer og moser helt tilbage til istiden, kan man følge udviklingen i forholdet mellem skov, agerland og hede. Her afspejles klart de store forskelle mellem et Østdanmark, hvor udstrakte skovområder har eksisteret langt op i tiden, og et Vest- og Nordvestjylland, hvor hede og græsland har præget landet.

Geologisk kort over Danmark

[Forside][Indhold][Til toppen][Forrige][Næste]