|
|
Mantelgården |
||
Den ældste og centrale del af slottet er Mantelgården med indgang gennem Manteltårnet. Kirkefløjen ligger langs den nordlige mur, heroverfor ligger herskabsfløjen. Bygningerne op ad vestmuren rummede køkken, værelser og borgerstue.  Mantelmuren (1) var høj og solid. Den nåede op til tårnets tredje etage og var næsten 2 m tyk i østsiden, hvor risiko for angreb var størst. Manteltårnet (2) er bygget sammen med Mantelmuren. Helt op til 1600-tallet var porten i tårnet den eneste adgangsvej ind til gården.
Portrummet var i begyndelsen forsynet med træloft, der siden blev erstattet med et muret hvælv. Man ville ikke risikere, at en indtrængende fjende satte ild til loftet for at ryge forsvarerne ud. Brandspor i nordøsthjørnet tyder på, det er sket engang. I dag er kun svage mørtelspor tilbage af hvælvets opmuring. Manteltårnet blev forhøjet til 6 etager af lybækkerne i midten af 1500-tallet. I murværket rundt om vinduerne på øverste etage anes tårnets ældre, takkede afslutning. Ved siden af selve portrummet var et
større og et mindre rum til vagten. På anden etage fandtes Skriverstuen med øens
administration. Ovenover
lå tårnets repræsentative del med Den gamle Sal og forskellige beboelsesrum. Således sad Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine fængslet her i 1660 i den første tid af deres fangenskab. Øverst oppe var pulter- og magasinrum med hejseluger både til Slotsgården og Mantelgården.
Kirkefløjen Kapellet er orienteret nogenlunde øst-vest med alter og prædikestol i østenden og lave, murede bænke langs siderne. Man kom ind i kapellet fra Mantelgården via et lille forrum. I hjørnet af forrummet ses resterne af en hypocaust, en slags ovn, hvorfra varm luft blev ledt gennem kanaler til de rum, der skulle opvarmes. En trappe ved siden af forrummet førte direkte fra Mantelgården op til førstesalen med borgens fornemste rum: kongens gemak og kongesalen. Her var der fliser på gulvet og stukdekoration i loftet. Vinduerne i nordvæggen havde små siddenicher med vid udsigt. Christian IV besøgte Hammershus to gange og benyttede da rummene i kirkefløjen. Man kan se rester af et kirketårn. Den lodrette række af mursten, der stikker frem på Manteltårnets nordvesthjørne, er spor efter tårnet. Vestfløjen Bygningen syd for Borgerstuen indeholdt slottets store køkken (5). Hele den ene ende var optaget af en kæmpeskorsten, hvis kappe blev båret af den firkantede pille, der endnu er tilbage. Inde i skorstenen var der en opmuring med ildsted i den ene side og plads til at stege hele dyr i den anden side. Oven på køkkenet var en bolig. Her tog den svenske kommandant ophold, da svenskerne rykkede ind på slottet efter Roskildefreden i 1658. Den store åbning i Mantelmuren, "Vandporten" (6), kom til i 1600-tallet. Det gav direkte forbindelse mellem Mantelgården og bygningerne til husholdningen i slottets sydvesthjørne. Lensmandsfløjen En bygning blev tilføjet til vestgavlen med en indretning som den første bygning: forrådsrum eller køkken for neden og beboelse for oven. I 1600-årene gennembrød man Mantelmuren og inddrog de to lybækkertårne uden på muren til bolig.
Den sidste frie plads udfyldtes af rum med forskellige køkkenfunktioner: bageovn, ildsted, sulekar og „dejestue".
|
Yderst i porten sad et faldgitter - åbningen i
loftet og slidserne i hver side af porten ses endnu. Porten var lukket med en tyk, massiv
dør, som kunne sikres med en solid bom og en slå. Hullerne hertil sidder i portens
sydvæg.
I
1600-tallet var der direkte adgang til "Skriverstuen" med øens administration
på 2. etage. Den øverste del af trappen var af træ og er ikke bevaret.
Mantelgårdens nordvestlige hjørne optages af
Borgerstuen (4). Her holdt mandskabet til. Et par rundbuer på muren i
jordhøjde røber en kælder nedenunder.
Lensmandsfløjen i Mantelgården set fra tårnet.
Efterhånden blev pladsen langs sydmuren udfyldt med rum og småbygninger.