Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet

Slotsgården

Slotsgården er omgivet af en indre ringmur (1) af varierende tykkelse. Den vestlige mur mod den stejle havside er 0,8 m tyk, mens østmuren, der var mest udsat for angreb, er over 1 m tyk.

Hovedindgangen til Slotsgården skete gennem Slotsporten (2), et firkantet tårn med portrum forneden og et rum til vagtmesteren foroven. En lille udfaldsport i ringmuren længere mod vest kaldes Svenskehullet (3). Efter sigende skulle svenskerne være trængt ind ad denne port, da de indtog Hammershus i 1645.

Slotsgårdens bygninger lå grupperet efter deres brug. De store magasiner og stalde til opbevaring af øens skatter og afgifter samt de få bygninger til slottets egen landbrugsdrift lå i pladsens østlige del rundt langs ringmurene. Forsvarstårne og kanonbatterier var placerede i hjørnerne, mens bygningerne til slottets husholdning lå samlede i pladsens sydvestlige del.

Den store magasinbygning (4) rummede de mange skatter og afgifter.

Den ældste magasin bestod af et firkantet tårn i fem etager. Tæt herved stod en lavere bygning, som på et tidspunkt blev forhøjet og bygget sammen med tårnet. Sammenføjningen mellem de to bygninger blev senere sikret ved to vældige støttepiller på øst- og vestmuren.

I den østlige støttepille indrettede man et lokum og et rum til overvågning af ringmuren.

Ved den vestlige støttepille opførtes i slutningen af 1600-tallet en lille vagtstue, hvis gulv af stenfliser endnu er bevaret.

Magasinbygningens tykke bagmur var en del
af ringmuren uden om Slotsgården.

Den Gamle Smørkælder (5) lå klemt inde i hjørnet mellem magasinbygningen og ringmuren. Fra rummet førte en bred stentrappe op til en lem i taget, hvorfra der var adgang til løbe- og skyttegangene ovenpå ringmurene. Den Gamle Smørkælder blev i lensmandstiden delvis brudt ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri, kaldet "Katten". Den gamle stentrappe er dog bevaret og bruges endnu til at komme op på batteriet.

Det nederste murværk til tre lange rum ses langs den sydlige ringmur. Det er resterne af køreladen og staldene (6) til kvæg og arbejdsheste. Køre- og rideheste stod i stalde (7) på den modsatte side af pladsen, langs nordmuren. Her lå også bygninger knyttet til slottets landbrug.

Blommetårnet (8) er med sine høje gavle den bedst bevarede bygning på slottet - til trods for det gennem århundreder har været uden tag. Tårnet er bygget samtidig med ringmuren. Det ligger mellem Slotsgården og to af forborgene og havde derfor en central rolle i forsvarsværkerne. Slottets våbenmester havde sit eget, kakkelovnsopvarmede, rum i tårnet. Helt så bekvemt havde fangerne, der også sad i tårnet, det ikke.

En lille sti førte fra Blommetårnet ned til Mølledalen syd for slottet. Stien skal være blevet brugt som flugtvej flere gange; bl.a. af slottets mest berømte fanger Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine i 1661. Corfitz Ulfeldt var under svenskekrigene gået over til svenskerne; den svenske konge stolede imidlertid ikke på ham, og Ulfeldt flygtede til Danmark, hvor han blev pågrebet. I mere end et år sad ægteparret og deres tjener som fanger i Manteltårnet under bevogtning af kommandanten, Adolf Fuchs.

Ved en nøje forberedt flugt lykkedes det dem i nattens mulm og mørke at fire sig ned fra Manteltårnet ved hjælp af sammenbundne lagner. Corfitz Ulfeldt var syg og måtte fires ned af de to andre. Den videre flugt i mørket gik ikke så godt. Tjeneren gled og trillede ned ad de stejle klipper og blev kraftigt forslået.

Ved store anstrengelser lykkedes det Leonora Christine at få ham hevet op igen, og de kunne vakle videre. Flugten fortsatte forbi slotskroen, hvor vagthunden gøede og vækkede kroværten. Han troede, der var tale om grisetyve og stod op for at jage dem væk. I det svage morgenlys mente han at se spøgelser: tre vaklende skikkelser behængt med lagner og træstave, der skulle bruges som sejl og årer - forståeligt nok skyndte kroværten sig ind igen.

De tre slæbte sig ned til vandet, hvor de forgæves ledte efter en brugbar robåd. Hen på morgenen nåede de havnen i Sandvig. Her blev de genkendt og ført tilbage til slottet, hvor Fuchs lod indrette tre adskilte celler til dem. Parret svor hævn over Fuchs, der nogle år senere blev skudt bagfra af en af parrets sønner.

Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine i deres velmagtsdage før fangenskabet.

Hundetårnet (9) tjente også både som fangetårn og forsvarsværk. Her tilbragte de dødsdømte fanger deres sidste tid med udsigt til galgen på klippen neden for. Tårnet står i Slotsgårdens nordvesthjørne inden for ringmurene, og af den grund har man dårligt kunne beskytte ydersiden af ringmuren derfra. Alligevel blev tårnet forhøjet for så at blive delvist revet ned og fyldt op som fundament for et kanonbatteri.

Rævetårnet (10) nær gårdens sydvesthjørne var et af de halvrunde tårne, lybækkerne føjede til i ringmurene i 1500-tallet. Tæt op ad tårnet ligger slottets tredje kanonbatteri. Det blev etableret på opfyld bag en gammel indgang, "Havporten", som derved blev blokeret.

Kanonbatteriet Katten (11) over den Gamle Smørkælder var Slotsgårdens fjerde batteri.

I begyndelsen af 1600-tallet opførtes et langt bindingsværkshus til artilleriet (12). Det lå langs den vestlige ringmur. Omkring 1700 var det så forfaldet, at det blev nedrevet. I stedet opførtes her et nyt bindingsværkshus og et lille haveanlæg til vicekommandanten for slottets garnison, som endnu havde til huse på Hammershus.

Bygninger til slottets husholdning: Bryggers, slagtehus, røgeri, bødkerværksted m.v. lå samlede i Slotsgårdens sydvestlige del tæt op Mantelgården. Bygningerne har været af bindingsværk eller andre, lette materialer. Bryggerset (13), som var bygget af sten, er det eneste, der står tilbage. Det ældste bryggers rakte fra ringmuren og frem til Mantelgården, men senere blev det kortet noget af. Det rummede bageri i den ene ende og bryggeri i den anden. Man ved, der var fem bryggekar, hvoraf det største kunne rumme 30 tønder øl. Malten og maltkøllen til øllet blev opbevaret på etagen ovenover.