|
|
Forborgene |
||
De næste forsvarsværker var en række ydre ringmure og forborge mod nord, øst, syd og måske også mod vest.
Ringmurene var foroven forsynet med løbegange og lukkede skyttegange De ydre ringmure (1) er placeret foran markante fald i terrænet. Det gav bedst muligt overblik. Foroven var ringmurene forsynet med løbe- og skyttegange bag ved de takkede skydeskår. De halvrunde tårne blev tilføjet i 1500-årene således, at der kunne skydes parallelt med og helt tæt ind til murene. Hen imod år 1600 havde de ydre, da
stærkt forfaldne ringmure udspillet deres rolle. De blev derfor delvist sløjfet, og
materialerne herfra blev brugt til reparation af de indre ringmure. En mønt fra Erik Klippings tid (1259-86) er fundet i kælderens murværk. Den giver et fingerpeg om bygningens alder. I sydøsthjørnet af den nordlige forborg (4) ligger den Nye Smørkælder (5). Den blev bygget til erstatning af det Gamle Smørmagasin i Slotsgården. Der var også en sydlig forborg (6). Det var et af de forsvarsværker, som først blev opgivet, og murene fik lov at forfalde. I slottets første tid har der måske været en forborg mod vest, men den er der ingen synlige rester af. |