Retur til styrelsens hjemmeside Retur til Miljø- og Energiministeriets hjemmeside
Søfortet Trekroner
Søfortet ligger ved indsejlingen til Københavns Havn. Fortet, der blev fredet i 1984, ejes af Statens Bygningsfredningsfond og blev åbnet som udflugtsmål den 31. maj 1994. Fra øen er der vid udsigt over sundet og København.

Sådan kommer du til Trekroner
Canal Tours sejler til Trekroner i dagtimerne fra 1. juni til 31. august. Sejlplan findes på turistbureauer og på anløbsstederne: Den lille Havfrue - Amaliehaven - Christianshavnstorv- Langebro - Stormbroen - Gammel Strand - Nationalbanken og Nyhavn. Derudover er der kun mulighed for besejling efter nærmere aftale.

Færdsel på Trekroner
Færdsel på øen er på eget ansvar. Skrænterne er meget stejle og må ikke betrædes. Det anbefales at holde "børn i snor". løvrigt henvises til skiltningen.
Undgå venligst at forstyrre rugende fugle om foråret.

Mad og drikke
Du kan købe mad og drikke på øens café/restaurant og kiosk eller selv tage en madkurv med og finde en plads i terrænet. Selskaber kan afholdes på øen efter nærmere aftale med øens forpagter.

Søfortet Trekroner ejes og administreres af Kulturarvstyrelsen, tlf. 72 26 51 00.

Det første Trekroner
Det første fort med navnet Trekroner lå 200 m nord for det nuværende og fungerede fra 1713 til 1731. Det skulle hindre fjendtlige skibe i at trænge ind i Københavns Havn. l en periode blev det brugt til karantænestation for mennesker med smitsomme sygdomme, og under Københavns brand i 1728 blev tyve og andre kriminelle anbragt her, hvor de ikke kunne forvolde skade.

Det nuværende Trekroner
I 1786 gav Kong Christian VII ordre til at anlægge det nuværende Søfort Trekroner. Man begyndte med en solid sikring af grunden ved opbygning af en kraftig og tæt flettet pæle- og rammekonstruktion med en ydre indramning af træbolværker. Rammen blev opfyldt med jord og mudder fra byen og fra uddybning af havnen. Opførelsen af Trekroner gik dog meget langsomt.

trekron4.jpg (14405 bytes)

    1. Mandskabsbygning, selskabslokaler
    2.
    Kommandantbolig, café, restaurant
    3. Kasematbygning, udstilling og kiosk
    4. Ammunitionsmagasiner,  *toiletter
    5. Batterier
    6. Strubelinien
    7. Flanker
    8. Facer
    9. Brystningsmure

Slaget på Rheden
Under Slaget på Rheden den 2. april 1801 var man langt fra færdig. l al hast blev der udlagt 18 orlogsfartøjer med kanoner og morterer syd for indsejlingen til Københavns Havn. Fortet blev bestykket med 66 kanoner og bemandet med 660 mand. Takket være Trekroners indsats lykkedes det ikke admiral Nelson at sejle den engelske flåde helt ind til København, men han sejrede alligevel.

Flåden gik tabt
Englænderne kom tilbage i 1807, og også denne gang havde man held til at holde fjendens skibe på afstand. Danmark måtte alligevel finde sig i, at englænderne efter Københavns bombardement sejlede afsted med alle orlogsskibe. Herefter stod Danmark næsten uden flåde, og det var endnu mere vigtigt at beskytte hovedstaden mod søsiden.

Et stærkere Trekroner
Krigene medførte en økonomisk nedgang, og alle planer for at udvide søfortet standsede. Først i 1818 blev der bevilget ikke mindre end 700.000 kr., og Trekroner blev bygget færdig i årene frem til 1828.
Bolværkerne af træ blev forstærket med en 3 meter tyk sandstensmur, som blev beklædt med granit. På bysiden af øen, ved indsejlingen til Trekroner, opførtes brystningsmure (9) med skydeskår.
l årenes løb blev fortet udbygget med kasernebygninger (1 og 2), kasematbygning (3) og batterier (5) med ammunitionsmagasiner (4).

Første Verdenskrig
Under første Verdenskrig var Trekroner bemandet med 750 soldater. Forsvarssystemet, som Trekroner var en del af, viste sig dog at være forældet. Trekroner blev efter krigen kun benyttet som skolefort og blev helt opgivet i 1932.

Sommerudflugtssted
Fortet stod tomt til 1934, hvor Københavns Havnevæsen købte det. Kystartilleriforeningen lejede fortet for at drive det som et sommerudflugtssted. Der kom restaurant, revy, biograf og andre forlystelser, men Trekroners karakter af fort blev bevaret.
Københavnerne sejlede derud med Havnens Motorfærge fra Langelinie. Trekroner var udflugtssted fra 1934 til 1940.

Anden Verdenskrig
Under Anden Verdenskrig blev fortet brugt til indkvartering for besættelsesmagten. l kasematbygningen er der rester af et vægmaleri, som forestiller det stortyske rige og vidner om dette kapitel af Danmarkshistorien. Efter krigen stod fortet tomt, indtil Statens Bygningsfredningsfond i 1984 overtog det for 3 kr.
Fonden sikrede øen ved en omfattende istandsættelse af voldanlæg og ydermure. De to mandskabsbygninger er også restaureret, og der er indrettet café og udstilling.

Kasematbygningen
Opført 1864-69 i beton, som dengang var et nyt materiale. Ligger på den del af øen, som vender ud mod "fjenden".
Fyrtårnet står over hovedindgangen ud for anløbstrappen. Tårnet er opført af jernplader, der er nittet på et jernskelet. Det blev opstillet i 1868 og fyrårnet er stadig i funktion.
Kasematbygningens indre, der er i to etager, består af en række tøndehvælvede rum på hver side af langsgående forbindelsesgange. Indretningen er ens i etagerne, men rumanvendelsen har været forskellig.
l underste etage var der køkken og beboelse for menige soldater i krigstid og under øvelser. l rummene ud mod havet var der bl.a. ferskvandstanke, og i rummene i fløjene var der ammunitionsmagasiner.
l mellemste etage mod havet var der skytskasematter til kanoner, og mod havnen var der beboelse og ophold for officererne.
På øverste etage (dækket) var der åbne batterier mellem 3 traverser (tværstående volde af jord og/eller beton), som skulle begrænse virkningerne af en granatsprængning. Under traverserne var der magasiner til ammunition.

Facer og flanker
Langs fortets facer  og flanker  ligger der ligeledes åbne batterier forsynet med traverser, og under dem findes ammunitionsmagasiner, opført i beton i årene 1864-69.

Kanoner
I det nordvetslige indelukkede batteri findes stadig 2 bagladekanoner fra 1885. Kanonerne af denne type var tidligere placeret i kasematbygningens mellemetage i skytskasematterne ud mod havet.

TREKRON5.gif (58712 bytes)

 

Kasernebygningerne ved Strubelinien
Kommandantboligen mod syd blev i fredstid beboet af kommandanten sammen med fortets officerer.
Mandskabsboligen mod nord blev beboet af de menige soldater i fredtids. Bygninger opførtes 1838-39.