![]() |
![]() |
Hvordan organiseres SAVE-arbejdetSAVE-arbejdet indledes med en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen og kommunen. I samarbejdsaftalen fastlægges det, hvem der har ansvar og hvem der gør hvad. Det aftales hvilke opgaver, der lægges ud til et privat konsulentfirma, og hvilke, der varetages af de involverede myndigheder. Arbejdet kan gå i gang, når der er skrevet kontrakter om udførelse af de forskellige faser og lagt en tidsplan. Da arbejdet er opdelt i flere faser kan der principielt indgås aftale med flere forskellige aktører, ligesom kommunen kan vælge at være aktør i hele eller en del af arbejdet. I de fleste tilfælde bliver der indgået kontrakt med en enkelt konsulent, der gennemfører hele forløbet. Erfaringen har vist, at denne model giver et planlagt og fagligt tilfredsstillende resultat. Kontrakterne med konsulenten fastlægger tids- og pengeforbrug og præciserer arbejdets indhold og afleveringsform. Det er kommunens afgørelse, om arbejdet skal afsluttes med et atlas. Et vigtigt led i organisationsmodellen er udpegning af en følgegruppe. Den brede bevaring lægger specielt vægt på de lokale bygningers og bymiljøers særpræg. Fornemmelsen af, hvad der kendetegner den bygningsmæssige identitet i området, må komme fra lokalt hold. Følgegruppens medlemmer udpeges derfor a f kommunen. Der er ikke faste regler for hvem, der kan sidde i følgegruppen, men det anbefales at museet, lokalarkivet, bevarings-, turist- og handelsstandsforeningen samt konsulenten og Skov- og Naturstyrelsen er repræsenteret. Hertil kommer privatpersoner, der har markeret sig i debatten og endelig tilrådes det, at en eller flere lokale politikere er medlemmer af følgegruppen og har formandsskabet. Sekretariatsfunktionen varetages ligeledes af kommunen. Følgegruppen holder 4-8 møder medens arbejdet står på, og er aktivt medvirkende i udpegningen af bygningsmiljøer med bevaringsværdi og i udpegning af karakteristiske forhold i egnens byggeskik, som der bør tages hensyn til i arbejdet.
Erfaringer med følgegruppen |