|
|
 |
Forundersøgelsen
Følgegruppen deltager aktivt i arbejdet. Gruppen udpeger og prioriterer de bymiljøer og bygninger, som den mener har arkitektonisk og / eller kulturhistorisk kvalitet og karakter. Denne udpegning har betydning for hvilke bymiljøer og bygninger, der i sidste ende bliver tillagt bevaringsværdi.
Deltagerne i processen er Skov- og Naturstyrelsen, der indgår kontrakter, udleverer pjecer og vejledninger og leverer strukturskemaer til kortlægning af bymiljøerne. Kommunen nedsætter følgegruppen, leverer kortmateriale, bistår med indsamling af materiale, gennemfører følgegruppens besigtigelsestur i samarbejde med konsulenten, trykker forundersøgelsesrapporten, tilslutter bevaringssystemet til Kommunedata og bestiller de registreringsskemaer, der skal bruges ved feltarbejdets vurdering af de enkelte bygninger. Alle bygninger opført før 1940 indgår i registreringen. Konsulenten udarbejder i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen program og tidsplan for forundersøgelsen, tilrettelægger besigtigelsestur, udarbejder manuskript og forbereder feltarbejdet.
|
Formålet med
forundersøgelsen er at få samlet et fælles vidensgrundlag. Eksisterende materiale, der
omfatter topografiske, historiske og arkitektoniske aspekter i kommunens byer, landsbyer,
bebyggelser og bygninger findes frem. De forskellige oplysninger skal vælges og beskrives
sådan, at de kan bruges under feltarbejdet og under udarbejdelsen af det afsluttende
atlas. Forundersøgelsens resultater sammenskrives i rapportform, og disponeringen følger
ofte kapitlerne i atlas, således at forundersøgelsen i givet fald kan være et
forarbejde til dette.
Prioriteringen af
hvilke bymiljøer, der skal medtages i den endelige kortlægning, fastlægges således i
forundersøgelsesprocessen af følgegruppen. Det er endelig også følgegruppens opgave at
beskrive den bevaringsindsats, der hidtil er gjort i kommunen.