Hvad skal vi med Kulturmiljøet?

Danmark har en lang tradition for fredning og beskyttelse af ikke blot vores natur og landskaber, men også af fortidsminder og bygninger. Den første naturfredningslov blev vedtaget i 1917, og året efter kom bygningsfredningsloven. Herigennem fik man et redskab til at sikre bygninger med væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske værdier og derigennem bevare det bedste i landets bygningskultur. Senere er indført begrebet "bevaringsværdige bygninger", som man gennem lokalplanlægningen skal tage særlig hensyn til, uden at de dog har egentlig fredningsstatus.

Fortidsminderne kunne i starten kun beskyttes gennem frivillige fredninger, men i 1937 gennemførtes en generel fredning af alle fortidsminder indenfor udvalgte kategorier. Hermed fik man standset en katastrofal udvikling, der har medført, at der i dag kun er bevaret ¼ af de fortidsminder, der fandtes for bare 150 år siden. Lovens definition af et fortidsminde er blevet udvidet flere gange, og der er indført en beskyttelseszone omkring de enkelte fortidsminder ud fra både æstetiske og arkæologiske hensyn.

Tilsyneladende er der således etableret et finmasket sikkerhedsnet til bevaring af de kulturhistoriske værdier både i by og på land. Udviklingen gennem de sidste årtier har imidlertid vist, at dette til en vis grad er en illusion. Landskabet omkring os forandres nu i et sådant tempo og omfang, at vi må gøre op med os selv, hvilke værdier der skal bevares og hvordan det skal gøres. Her har såvel staten som amter og kommuner et ansvar - og helt centralt er offentlighedens medvirken. Det bør ikke være øjeblikkets tilfældige omstændigheder, der skal diktere hvordan vore omgivelser ser ud. Vi skal altså debattere kulturmiljøet og træffe de nødvendige beslutninger.

Glænø.
Foto: Ole Malling.

Regeringens redegørelse om kulturmiljøet fra november 1995 blev behandlet i Folketinget i januar 1996, hvor der var bred opbakning til beskyttelsen af kulturmiljøet som miljøpolitikkens 3. dimension - ved siden af forureningsbekæmpelsen og beskyttelsen af dyr og planter. Som en konsekvens heraf fik vi i 1997 en ny bygningsfredningslov og en lov om oprettelse af regionale, faglige kulturmiljøråd. I de statslige udmeldinger til amternes regionplanrevision 1997 og 2001 er kulturmiljøets betydning blevet yderligere understreget, således at planlægningen for fremtiden skal tage større hensyn til bevaringen af et alsidigt kulturmiljø.

Skov- og Naturstyrelsen har igangsat et opfølgningsprogram, som bl.a. har til hensigt at understrege kulturmiljøsynsvinklerne i naturforvaltningen, i forsknings- og udredningsarbejdet og i international sammenhæng.

Denne pjece er udarbejdet for at formidle og anskueliggøre kulturmiljøområdet. Vi håber, at den vil finde god anvendelse i amter og kommuner, blandt museerne, i de nye regionale, faglige kulturmiljøråd og hos interesserede i øvrigt.

Karen Westerbye-Juhl
Direktør