Bygningsfredning

De fredede bygninger repræsenterer det bedste i landets bygningskultur og tegner et sammenhængende billede af den bygningskulturelle udvikling. Der er i dag ca. 9.200 fredede bygninger, og deres antal øges med omkring 50 bygninger om året.

Firelænget bindingsværksgård fra ca. 1800. Et eksempel på de store bygningskulturelle værdier, der kendetegner den ældre landbebyggelse på Fyn. Gården liggger i Skårup.


For at en bygning kan fredes, skal den have væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og som hovedregel være mere end 50 år gammel. Men også yngre bygninger kan fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller andre særlige omstændigheder. Bygninger fra før 1536 er automatisk fredede.

Da enhver kan foreslå fredning af en bygning bidrager befolkningen aktivt til at sikre den bygningskulturelle arv. Alle forslag forelægges Det Særlige Bygningssyn, der vurderer forslagene og indstiller, hvilke bygninger som kan fredes.

Der er i de senere år sket en nyorientering af fredningsarbejdet - fra overvejende enkeltstående fredninger til fredninger på grundlag af Skov- og Naturstyrelsens systematiske gennemgange af landets bebyggelse. Disse temagennemgange har været rettet mod bygningskategorier som er særligt truede af samfundsudviklingen, underrepræsenteret i fredningsmæssig henseende eller opført efter 1850.

På Strandvejen nord for København ligger boligbebyggelsen "Bellavista", tegnet af arkitekt Arne Jacobsen i 1933. Hele anlægget er fredet pga. de væsentlige arkitektoniske værdier.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har en særlig ret til til at fremsætte fredningsforslag. Foreningen kan også forpligte Skov- og Naturstyrelsen til at iværksætte de midlertidige retsvirkninger af en fredning, hvis en bygning, som foreningen ønsker at rejse fredningssag for, er truet af nedrivning.

Når en bygning er indstillet til fredning indledes en høringsproces ved annoncering i lokalpressen. Blandt andre får de regionale, faglige kulturmiljøråd mulighed for kommentere den påtænkte fredning. Når der er truffet beslutning om, hvorvidt bygningen fredes, annonceres påny.

Ejeren af en fredet bygning skal holde bygningen i forsvarlig stand. Bygningsarbejder, som går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Da administrationen bygger på princippet om, at bygninger bevares bedst ved at være i brug, bliver der løbende tale om en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse af fredningsværdierne. Dialogen mellem ejeren af den fredede bygning og Skov- og Naturstyrelsen indtager således en vigtig plads i forbindelse med bygningernes vedligeholdelse og drift.

I særlige tilfælde kan det ved en handlingsplan analyseres, hvilke bygningsmæssige ændringer, der fremtidigt kan gennemføres, uden fredningsværdierne går tabt.

De fredede bygninger er generelt set i god vedligeholdelsestilstand. Men indenfor enkelte bygningskategorier kræves en særlig restaureringsindsats. Det drejer sig først og fremmest om de stråtækte bindingsværksgårde fra 1700-1800-årene, som er stærkt truede. Også visse herregårde har store bygningsmæssige problemer, hvor specielt bevaringen af sandstens-
portaler stiller store restaureringsmæssige krav.

Skov- og Naturstyrelsen yder støtte til istandsættelses- og restaureringsarbejder på fredede bygninger. Støtten gives som økonomiske tilskud, konsulentbistand, projektudarbejdelse og brugte byggematerialer.

Efter ophøret af Statens Bygningsfredningsfond er de økonomiske støtteordninger sammenlagt under Skov- og Naturstyrelsens administration. Herfra ydes løbende vejledning om bygningsvedligeholdelse til ejere af fredede bygninger, men også ejere af bevaringsværdige bygninger kan hente nyttige oplysninger i styrelsens informationsblade om traditionel byggeskik.