By- og bygningsbevaring

Sikringen af landets bygningskultur sker ikke kun gennem fredning. Siden 1990 har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med de enkelte kommuner udgivet de såkaldte "kommuneatlas", hvor man registrerer bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Her fokuseres således også på de større sammenhænge ved siden af enkeltelementer. Kortlægningen af disse bevaringsværdier indgår herefter i kommunernes planlægning og bygningsadministration, og når der er udarbejdet bevarende lokalplaner er det forbudt at nedrive bevaringsværdige bygninger uden særlig tilladelse fra kommunen. Op til i dag er der udarbejdet 61 kommune- og bydelsatlasser i 48 kommuner over hele landet. Der er kortlagt ca. 1.600 bymiljøer og vurderet ca. 265.000 bygninger, hvoraf lidt under en tredjedel har væsentlige bevaringsværdier.

En billedskitse fra Kommuneatlas Odense I, hvor gadeforløbet i Pjeltedamsgade er fremhævet. Her var byens østgrænse op til svenskekrigenes tid.

Samtidig foretages vurderinger af disse bygningers tekniske tilstand og generelle bevaringsforhold. Fra 1998 er der nye retningslinier for samarbejdet mellem Skov- og Naturstyrelsen og kommunerne, som indebærer at arbejdet og omkostningerne i forbindelse med de enkelte kommuneatlas fremover i højere grad vil påhvile kommunen.
Arbejdet udføres efter det såkaldte SAVE-system (Survey of Architectural Values in the Environment), der også er anvendt i udlandet, bl.a. Irland, Polen og Tyskland. Systemet er blevet udviklet, således at også ressource-økonomiske vurderinger tænkes indarbejdet i forbindelse med registreringen af bygningernes bevaringsværdi. I Estland har nogle kommuner, ved hjælp af dansk støtte, fået foretaget en bygningsregistrering efter SAVE-metoden, og det første egentlige kommuneatlas er på vej.
Illustration fra et kommuneatlas, hvor strukturer, bygninger og vigtige synsvinkler er fremhævet.

Her er eksemplet hentet fra landsbyen Hammelev i Grenaa Kommune.


Ifølge byfornyelsesloven kan kommunerne oprette såkaldte Bygningsforbedringsudvalg, der bl.a. har til formål at give økonomisk støtte til istandsættelsesarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger.
Udvalget består af 5 medlemmer, udpeget af kommunalbestyrelsen, og de skal repræsentere både de kommunale interesser, grundejer- og lejerinteresser, samt bevaringsinteresser.

Sekretariatsfunktionen varetages af kommunen, og grundlaget for udvalgets arbejde er midler fra private bidragydere, kommunen og staten. Støtten ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejeren.