Temadel

Integration af kulturmiljøet i naturfredninger, planlægning og naturforvaltning

Naturfredninger har primært haft natur- og landskabsbeskyttelsen som udgangspunkt, men de kulturhistoriske interesser bliver i stadig stigende grad inddraget som en vigtig del af fredningsarbejdet. Som gode eksempler herpå kan nævnes fredningerne af Ledreborg ved Roskilde, Store Åmose i Vestsjælland, Vestvolden ved København, Rammedige og Døeshøjene i Vestjylland, Illerup Ådal ved Århus og Nydam mose i Sønderjylland.

Kulturmiljøredegørelsen sigter imidlertid ikke på fredning som målsætning i sig selv. Det er i stedet en grundtanke, at hensynet til de kulturhistoriske værdier skal inddrages som en naturlig del af planlægningen og administrationen på alle niveauer og i de forskellige grene af den offentlige forvaltning. Landskabet og byerne skal "leve videre" og udnyttes af mennesket ud fra de krav og behov, som vi har i dag, men det skal ske under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.

Elverhøj ved Stevns.

I de statslige udmeldinger til amternes regionplanlægning er det fremhævet, at det ikke blot er de særlig værdifulde enkeltelementer, der skal sikres, men også de kulturhistoriske helheder. Det er også understreget, at ikke blot planerne med deresretningslinier, men også planprocessernes inddragelse af kommunerne og lokalbefolkningen og planernes informationsværdi er af største betydning for et positivt resultat.

Skov- og Naturstyrelsens projekt "Kulturhistorien i planlægningen" har til formål at skabe et fælles grundlag for amternes samarbejde med lokalmuseer og kommuner om at udpege og sikre de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det gennemføres i et nært samarbejde med Amtsrådsforeningen, Kulturhistorisk Råd og Landsplanafdelingen, og gennem to pilotprojekter i Østdanmark og Vestdanmark afprøves i praksis, hvordan arbejdet kan tilrettelægges. I forbindelse med projektet er der indtil nu udsendt to rapporter. Det drejer sig om henholdsvis "De kulturhistoriske interesser i landskabet", bestående af en række temabeskrivelser af de vigtigste kulturhistoriske elementer og strukturer i det åbne land, samt "Kulturhistorisk inddeling af landskabet", der bl.a. indeholder en række kort og beskrivelser, der viser bebyggelsesudvikling og bygdeinddeling omkring 1800. De to pilotprojekter vil blive afrapporteret sidst i 1998.

Naturforvaltningen er et andet vigtigt indsatsområde, hvor man gennem bl.a. naturgenopretningsprojekter kan varetage og sikre de kulturhistoriske interesser i sammenhæng med genopretning af naturområder. Der er siden ordningens start i 1989 gennemført en række større projekter, hvor de kulturhistoriske interesser har spillet en central rolle, bl.a. genskabelsen af Højby sø i Odsherred og Spøttrup sø i Salling, samt sikringen af vikingetidsbroen i Ravning Enge og de arkæologiske fundlag fra stenalderen i Store Åmose. Naturforvaltningsmidlerne forvaltes af både stat og amter, og i 1997 blev der eksempelvis bevilget ialt 145,1 mio. kr til naturforvaltningsprojekter, hvoraf de 35 mio. kr var bloktilskud til amterne.