Hvad er kulturmiljøet

Dybest set kan betegnelsen "kulturmiljø" omfatte hele Danmark, for her har mennesket gennem tiden sat sit præg på stort set alle landskaber. Egentlig uberørt natur findes næsten ikke, og selv de mest øde og tilgroede naturprægede områder vil som regel ved nærmere eftersyn vise sig at være tilvejebragt ved eller påvirket af menneskets udnyttelse. Men et kulturmiljø kan lige så godt være inde i byen, og her bliver problematikken meden klar definition tydelig. I virkeligheden mener man nemlig som regel et bevaringsværdigt kulturmiljø, når man anvender betegnelsen.

Beskyttelsen af kulturmiljøet indebærer, at der ikke kun er tale om lokaliteter eller snævert afgrænsede områder, men i lige så høj grad om bevaringsværdige strukturer. Det handler om at sikre de historiske dimensioner i landskabet, således at den stadige udvikling og rationalisering ikke skal reducere vore omgivelser til historieløse bebyggelser og produktionsarealer.

Den middelalderlige Vesterport i Faaborg er stadig bevaret. Byporten markerede byens grænse, hvor man betalte told. Til venstre ses et af byens bindingsværksgårde fra ca. 1730 og til højre et fornemt klassicistisk borgerhus fra 1790.

Udviklingen skal respektere byernes strukturer og tage hensyn til bevaringsværdige kvarterer og miljøer. Planlægning er derfor nøgleordet, når man skal forsøge at realisere intentionerne i kulturmiljøredegørelsen.

Mens der gennem de sidste 15-20 år er gennemført registrering og kortlægning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i vore byer, findes der ingen tilsvarende oversigter over de kulturhistoriske bevaringsinteresser i landskabet. Med henblik på at kortlægge disse har Skov-og Naturstyrelsen igangsat projektet "Kulturhistorien i planlægningen" i nært samarbejde med Landsplanafdelingen, Amtsrådsforeningen og Kulturhistorisk Råd. Projektet sigter bl.a. på at anskueliggøre, hvordan man gennem udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer kan sikre de kulturhistoriske elementer i landskabet.

Her defineres et kulturmiljø som: Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Kulturmiljøet skal ikke nødvendigvis indeholde fredede bygninger eller fortidsminder. Det behøver heller ikke at være smukt eller æstetisk værdifuldt, selv om der ofte i praksis vil være sammenfald mellem de æstetiske og de kulturhistoriske interesser. Det afgørende er, at man står overfor en helstøbt, velbevaret struktur eller helhed, som der bør tages hensyn til i planlægningen - det kan være et fiskerleje, et industrimiljø, et hulvejssystem, et herregårdslandskab, en husmandsudstykning, en stationsby, en landsby med sit ejerlav og lignende.