Tilbage til forsiden af "Når bygningen er fredet"

Skov- og Naturstyrelsen
Når bygningen er fredet

Til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

 

Vedligeholdelse er afgørende

Det ligger i selve fredningsbegrebet, at bygningsfredning drejer sig om at bevare frem for at ændre.

Erhverver man en fredet bygning, må man derfor være indstillet på, at der er grænser for, hvor "kreativt" man kan udfolde sig med hensyn til ændringer af bygningen. Det er først og fremmest gennem vedligeholdelse, at man opretholder fredningsværdierne, og vedligeholdelse er derfor det helt afgørende.

Vedligeholder man sit hus i overensstemmelse med de anvendte materialers behov og med anvendelse af den for huset rigtige byggeteknik, kan et hus principielt holde næsten evigt. Hvis små skader aldrig får lov at udvikle sig til alvorlige problemer, men løbende bliver repareret, vil det kun være materialernes nedslidning og almindelige forgængelighed, som vil gøre det nødvendigt af og til at udskifte bygningsdele. Udskiftning af materialer bør ske løbende, men kun når det er nødvendigt.

Salling Østergaard opført i 1500-årene, fredet 1918.


Bygningen har i mange år stået ubeboet og udsat for forfald.
En selvejene institution vil bringe bygningen på fode igen.

Salling Østergaard opført i 1500-årene, fredet 1918.  Foto: Ebbe Keld Pedersen

Materialers levetid og slidstyrke er forskellig. Et stråtag f.eks. har en levetid som begrænses af stråenes holdbarhed på 30 –50 år. Men taget forfalder hurtigere, hvis man undlader at reparere efter storme og fugle. En stentrappe derimod har en meget lang levetid. Det tager hundredvis af år at slide hulninger i trædefladen på en stentrappe. Slidte overflader bør ikke betragtes som et problem. Ofte er der tale om en smuk patinering. Man bør derfor ikke overfladebehandle unødigt.

I det danske klima er vejr og vind hårde ved de udvendige bygningsdele. Især udgør vand en trussel mod de fleste materialer og konstruktioner. Det er derfor vigtigt altid at være opmærksom på, om der sker brud på husets "klimaskærm", som skal beskytte mod vejr og vind. Selv små skader kan i løbet af nogle år ganske stille udvikle sig til alvorlige problemer med råd og svamp i trækonstruktioner og mure.

Det er derfor et godt råd en gang om året at gå bygningen efter i sømmene. Man skal undersøge, om kitten er hel i vinduerne, og om de trænger til maling, om facaden trænger til kalk, om tagrenderne er tilstoppede, om taget er helt og tæt, o.s.v.

Uldrupgård opført ca. 1800, fredet 1949.

Traditionel byggeskik er forskellig fra egn til egn.
Det er vigtigt at vide, hvad man især skal være opmærksom på ved sin bygning.

Uldrupgård opført ca. 1800, fredet 1984. Foto: Ebbe Keld Pedersen

Det kan imidlertid være vanskeligt at vurdere en fredet bygnings tilstand. Skov- og Naturstyrelsen anbefaler derfor, at man rådfører sig med en arkitekt med kendskab til historiske bygninger. Man kan også tegne abonnement på et årligt "bygningssyn" i Raadvadcentret.

Bygnings Frednings Foreningen, BYFO har en tilsynsordning for medlemmer.

Hvad er almindelig vedligeholdelse?

Almindelig vedligeholdelse af et fredet hus kræver ikke tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Nedenfor er de arbejder, som efter styrelsens praksis kan henregnes under almindelig vedligeholdelse beskrevet for tre karakteristiske bygningstyper. Listen er samtidig en oversigt over de emner, der skal holdes øje med jævnligt for at modvirke forfald.

1: Bindingsværkshus med stråtag

På et stråtag skal man:

  • forny mønningen med ca. 5 års mellemrum
  • efterse inddækninger ved skorstene og kviste
  • efterse at bræt eller lukning af sugfjæl sidder fast
  • at udhæng og vindskeder sidder fast og er malerbehandlet
  • at der ikke er skader forårsaget af fugle.

På bindingsværksfacader skal man sørge for:

  • at vand fra tagdryp bliver ledt væk fra fundamentet,
  • at fuger mellem tavl og bindingsværk er hele og tætte
  • at kalke og male med 2-3 års mellemrum
  • at holde øje med, at der ikke udvikles sætningsskader.

Ved vinduer skal man checke:

  • at kitten er hel og alle flader dækket af maling
  • at der er hele mørtelfuger omkring vinduerne.

2: Grundmuret hus med tegltag

På et tegltag skal man efterse:

  • at rygningssten og gratsten ligger fast i mørtel
  • at skotrendens beklædning er tæt og ligger fast
  • at understrygningen og forskellingen er hel
  • at inddækninger ved skorsten og kviste er hele og slutter tæt
  • at vindskeder og udhæng sidder fast og er malet
  • at afløb og tagrender er tørre og rene.

Hvad angår murene skal man checke:

  • at murene har hele og tætte fuger
  • at overfladen er hel, når huset står pudset og kalket
  • at der ikke udvikles sætningsskader.

Ved vinduer skal man checke:

  • at kitten er hel og alle flader dækket af maling
  • at der er hele mørtelfuger omkring vinduerne.
  • at sålbænke under vinduer er hele og tætte.

3: Betonhus med fladt paptag

På taget skal man checke:

  • udvikling af luftblærer under tagpappen
  • at afløbene altid er rene og kraverne tætte
  • at inddækninger og kanter ikke er revnet.

Hvad angår murene skal man:

  • holde øje med udslag af rust fra armeringsjern
  • gå mure og evt. altaner efter for afskalninger og revner
  • holde malede overflader intakte
  • afvaske grønalger med rent vand.

Ved vinduerne skal man checke:

  • at kit eller glasliste er hel
  • at alle flader er dækket af maling,
  • at skader på jernrammer behandles mod rust
  • at rammer af ædeltræ behandles med olie hvert år
  • at der er hele mørtelfuger omkring vinduerne.
  • at sålbænke under vinduer er hele og tætte.
Bellavista opført 1933-34, fredet 1987.

Modernismens bygninger er ofte udført i en eksperimenterende byggeteknik, som kan give særlige vedligeholdelsesproblemer.

Bellavista opført 1933-34, fredet 1987. Foto: Ebbe Keld Pedersen

God håndværksmæssig kvalitet.

De fredede bygninger bør fremstå som eksempler på korrekt og god vedligeholdelse.

En fredet bygning bevares bedst, hvis man i forbindelse med reparationer og vedligeholdelse anvender den samme byggeteknik og de samme materialer, som blev anvendt ved bygningens opførelse. Såvel materialer som byggeteknik har tidstypiske og regionale træk, som er en uadskillelig del af bygningskulturen og dermed en del af fredningsværdien. Dette gælder naturligvis særligt, hvor der er tale om gennemprøvede materialer og byggeteknikker, som er udviklet gennem lang tids erfaring. Hvis der i en fredet bygning er anvendt eksperimenterende materialer og teknikker, som senere er opgivet, kan det være nødvendigt at finde brugbare erstatninger for disse.

Den håndværksmæssige kvalitet i forbindelse med vedligeholdelse og reparationer bør være på linie med den, der er præsteret ved bygningens opførelse. Mange vedligeholdelsesopgaver vil ejeren selv kunne udføre , men selv en dygtig "gør det selv" person bør rådføre sig med en håndværker. Håndværkere med gode referencer til arbejder på fredede bygninger kan man få henvisning til hos Raadvadcentret.

Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en række informationsblade om bygningsbevaring, som fortæller om de traditionelle håndværksmetoder m.v. Informationsbladene kan fås enkeltvis hos kommunens tekniske forvaltning eller købes samlet hos Byggecentrum. De kan også ses på Internettet.

Monumenttenwacht på besøg.


I Holland har den selvejende institution Monumenttenwacht igennem 25 år ført tilsyn med fredede bygninger. Raadvadcentret har nu oprettet et lignende tilsyn på abonnementsbasis.

Monumenttenwacht på besøg.  Foto: Ane Vium Olesen

Raadvadcentret udgiver en række pjecer om håndværksmetoder, som kan fås ved henvendelse til centret. Titlerne kan ses på Internettet www.raadvad.dk


Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100  København Ø, telf. 39 47 20 00, fax 39 47 98 99 E-mail sns@sns.dk