Tilbage til forsiden af "Når bygningen er fredet"

Skov- og Naturstyrelsen
Når bygningen er fredet

Til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

 

Bygninger skal kunne bruges

Bygninger fredes for at kunne stå som vidnesbyrd om dansk bygningskunst og kulturhistorie langt ind i fremtiden. Det begrænser naturligvis mulighederne for større ændringer.

Samtidig med at de fredede bygninger skal værnes, lægges der i loven vægt på, at bygningerne har en hensigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter kan sikre deres opretholdelse på længere sigt.

Det er imidlertid ikke muligt at lægge faste rammer for, hvor meget der kan ændres på en fredet bygning, uden at fredningsværdierne går tabt. Hertil er de fredede bygninger for forskellige. Det er derfor nødvendigt at tage stilling konkret fra sag til sag.

Vedersø Klit Båke opført 1884, fredet 1997.


Båken fungerer ikke længere som sømærke, men den har stadig betydning som vartegn på egnen.

Vedersø Klit Båke opført 1884, fredet 1997. Foto: Ole Akhøj

En stor del af de ombygningsprojekter, som indsendes til Skov- og Naturstyrelsen, drejer sig om bygninger, som er opført til et bestemt formål, men hvor denne funktion er ophørt. Det kan f.eks. være gamle industribygninger, pakhuse, forsvarsanlæg o.l.

I sådanne tilfælde er det af meget stor betydning, at man prøver at finde en ny funktion, som kan rummes indenfor den fredede bygnings hovedstruktur. Man skal ikke forsøge at presse en ny funktion ind i modstrid med den fredede bygnings karakter og kvalitet. Det kan f.eks. betyde, at Skov-og Naturstyrelsen vil give afslag på en ansøgning om udnyttelse af en tagetage, hvis det er i modstrid med fredningsværdierne at sætte kviste i taget, eller hvis der er tale om et smukt og interessant tagværk, som ikke bør indklædes i isolering.

Selvom en bygning fortsat rummer sin oprindelige funktion, kan der være behov for ændringer. Det gælder f.eks. også for en bolig på landet, hvor man i dag næppe vil acceptere at leve uden centralvarme og bad. Der vil altid blive fundet en løsning på sådanne helt basale krav.

Hvis en ejer af en fredet bygning ønsker at gennemføre store ændringer eller nye tilføjelser er det vigtigt, at ændringen eller det nye, som tilføjes, tilfører nye kvaliteter til den fredede bygning. Der skal vælges arkitekt med samme omhu som ved nybyggeri. Det nye skal kunne stå mål med det fredede, hvad angår arkitektonisk kvalitet.

Ansøgning om tilladelse til byggearbejder

Ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der altid sendes ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen. Det kan f.eks. være arbejder som:

  • Ændring af overflader og farver
  • Udskiftning af bygningsdele
  • Flytning af vinduer og døre
  • Ændring af skillevægge og trapper
  • Nedtagning af mur- og nagelfast inventar (f.eks. paneler, fliser og kakkelovne)

En ansøgning skal være ledsaget af et materiale som viser, hvad det er, man ønsker at udføre. Jo bedre projektet er belyst i tegninger, fotos og beskrivelse, jo lettere og hurtigere vil ansøgningen kunne behandles. Mangler der oplysninger, må styrelsen bede om supplerende materiale.

Den hvide Kødby opført 1931-34, fredet 1999.


I samarbejde med Københavns Kommune er der opført et stort udviklingsarbejde for, at kødbyen kan leve op til nutidige veterinære krav og stadig bevare sine arkitektoniske kvaliteter.

Den hvide Kødby opført 1931-34, fredet 1999. Foto: Ole Akhøj

Ved større sager vil der ofte være behov for, at en arkitekt fra styrelsen ser på forholdene på stedet, før sagen kan afgøres. Større sager af principiel karakter skal forelægges til udtalelse for Det Særlige Bygningssyn, som er ministerens (styrelsens) rådgiver i fredningsspørgsmål. I sådanne tilfælde vil sagsbehandlingen tage lidt længere tid.

Ved større opgaver vil Skov- og Naturstyrelsen forlange et professionelt projektmateriale, og af hensyn til den historiske interesse vil styrelsen desuden ofte forlange, at restaureringsprocessen dokumenteres. Styrelsen kan give tilskud til undersøgelser, dokumentationsmateriale og udarbejdelse af projekt. (Se herom i næste afsnit).

Af hensyn til tilrettelæggelse af byggeprocessen vil det altid være klogt så tidligt som muligt at kontakte Skov- og Naturstyrelsen og forhøre sig om krav til projektmateriale og tidsfrister.

En ansøgning om byggetilladelse skal efter loven besvares af Skov- og Naturstyrelsen inden tre måneder. Overholdes denne frist ikke, kan ejeren udføre arbejderne uden tilladelse.

Styrelsen kan stille betingelser i forbindelse med tilladelse til byggearbejder. F.eks. kan der i forbindelse med en tagomlægning stilles krav om fjernelse af skæmmende ovenlys i tagfladen.

Arbejder, der almindeligvis ikke gives tilladelse til:

  • Udskiftning af bygningsdele, der kan bevares
  • Udskiftning af oprindelige vinduer med termovinduer
  • Tapetsering med glasvæv på loft og vægge
  • Maling af snedkerpartier med plast- og acryl farver
  • Afsyring af døre og paneler
  • Maling udvendigt med plastmaling
Lynderupgård opført 1556, fredet 1918.

Samarbejdet mellem ejerne af de fredede bygninger og Skov- og naturstyrelsen - ofte med bistand fra særligt restaureringskyndige arkitekter - har givet mange smukke resultater.

Lynderupgård opført 1556, fredet 1918. Foto: Ebbe Keld Pedersen

Den gode ansøgning

Det vil lette sagsbehandlingen i Skov- og Naturstyrelsen, hvis ansøgningen skrives på almindeligt hvidt papir (A4-format), hvor de nederste 4 centimeter af papiret er blankt (da styrelsen bruger denne del af papiret til journalisering).

Det må af ansøgningen tydeligt fremgå, hvilken bygning, sagen drejer sig om. Det vil sige: bygningens postadresse og ejendommens matrikelnummer, samt navnet på den kommune, bygningen ligger i.

Ansøgningen bør altid indeholde:

  • en kort indledende beskrivelse af det påtænkte
  • tegninger, der viser situationen før og efter de arbejder, der ansøges om tilladelse til.
  • Adressen og telefonnummeret, hvor styrelsen kan træffe ansøgeren

Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100  København Ø, telf. 39 47 20 00, fax 39 47 98 99 E-mail sns@sns.dk