til forsiden
Skov- og Naturstyrelsen
Miljøministeriet
  International: English - Deutsch - Francais - Espanol Kontakt: find vej til styrelsen, pressekontakt, webredaktion, medarbejdere, sagsbehandlingstider Søg på hjemmesiden Oversigt: Find vej på hjemmesiden
International Kontakt Søg Oversigt 
For alle Erhverv og administration Nyheder Om Skov- og Naturstyrelsen Udgivelser Aktuelle emner

Aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet vedrørende udbygning af tilsynet med svinebedrifter.

1. Marts 2004

Det er formålet med aftalen, at der hurtigst muligt sættes ind overfor de ejendomme, der på nuværende tidspunkt har en større husdyrproduktion end tilladt. Dette skal sikres med et udvidet tilsyn i hvert fald indtil det fælles husdyrregister er etableret senest medio 2005.

Status

Der er i den senere tid påvist flere tilfælde med overproduktion af svin i forhold til den kommunale tilladelse. Det har desuden været debatteret, hvorvidt omfanget og hyppigheden af den samlede overproduktion er klarlagt tilstrækkeligt

Der er i dag ca. 35000 ejendomme med ikke-godkendelsespligtigt husdyrbrug, hvor der ifølge minimumsaftalen (aftale om miljøtilsyn indgået mellem den forhenværende Miljø- og energiminister og KL i 1996) skal føres tilsyn med mindst 50 % over en 3-årig periode dvs. der skal føres tilsyn med mindst 5800 ejendomme årligt. Derudover er der ca. 600 godkendelsespligtige husdyrbrug, hvor der skal føres tilsyn med 50 % hvert år dvs. ca. 300 tilsyn. Antallet af tilsyn opgøres som antal besøgte ejendomme i løbet af året. Kommunerne indberetter årligt til Miljøministeriet omfanget af deres tilsyn og hvilke reaktioner tilsynet har medført.

Der eksisterer en række registre med oplysninger om svineproduktionen på den enkelte ejendom f.eks. Plantedirektoratets register, CHR incl. registeret over flytningen af svin og Zoonose-registeret. Det er muligt for de kommunale myndigheder at hente oplysninger i disse registre. Ved en nærmere analyse af oplysningerne evt. kombineret med fysisk kontrol på ejendommene kan der føres et effektivt tilsyn med svineproduktionen på den enkelte ejendom.

Ekstra tilsyn

Det er aftalt, at der i 2004 skal gennemføres ekstra tilsyn, hvor der fokuseres på produktionsomfang af svin. Kommunerne skal anvende relevante oplysninger fra de eksisterende registre herunder kommunale skatteoplysninger i et administrativt tilsyn og supplere dette med fysisk kontrol på alle ejendomme for at fastlægge den aktuelle produktion, som derefter kan sammenholdes med den tilladte produktion.

For de godkendelsespligtige landbrug betyder det, at der for de 600 godkendelsespligtige husdyrbrug er ca. 300 som der ifølge minimumsaftalen skal føres tilsyn med. Det følger af denne aftale, at dette i 2004 også vil betyde et tilsyn med produktionsomfanget, hvor eksisterende registre anvendes og hvor det fysiske besøg inkluderer tilsynet med produktionsomfanget. Herudover vil der for de øvrige 300 godkendelsespligtige landbrug skulle føres et administrativt tilsyn med produktionsomfanget med brug af registre og et fysisk besøg, der fokuserer på tilsyn med produktionsomfanget.

Det er derudover aftalt, at der også i 2004 skal gennemføres en udvidet stikprøvekontrol vedrørende produktionsomfanget på de øvrige 35000 ikke godkendelsespligtige husdyrbrug efter samme retningslinier. Stikprøvekontrollen skal omfattet 300 husdyrbrug med svineproduktion, og der vil også kunne blive tale om mere end et kontrolbesøg pr. ejendom.

Det udvidede ekstra tilsynsarbejde er således fastsat til at omfatte 300 godkendelsespligtige landbrug og 300 øvrige landbrug udover det normale tilsyn.

Det administrative tilsyn på alle ejendommene skal være gennemført senest den 1. juli 2004. Det fysiske tilsyn skal foretages hurtigst muligt og er en gennemgang af produktionsbygningerne med henblik på at vurdere hvorvidt den oplyste produktion er realistisk. Det fysiske tilsyn kan foretages uanmeldt såfremt det skønnes nødvendigt. Omfanget af den fysiske kontrol skal afspejle resultatet af det administrative tilsyn.

Der vil i det kommende år blive fulgt op på det aftalte ekstra tilsyn i tilsynsberetningen for 2004. Indberetningen til Skov- og Naturstyrelsen for 2004 vil derfor blive udvidet med spørgsmål vedrørende det aftalte ekstra tilsyn. De supplerende kontroller skal indberettes særskilt i den normale årlige indberetning af antal besøgte ejendomme i forhold til minimumsaftalen.

Miljøministeriet er derfor indstillet på at yde en økonomisk kompensation for det yderligere tilsyn jf. vedlagte bilag. Kommunerne er ansvarlige for at føre tilsynet.

Aftalen løber foreløbig i 2004, idet det forventes at et nyt fælles husdyrregister er etableret senest medio 2005. Dette fælles register vil samle oplysningerne fra flere hidtidige registre, og oplysningerne vil løbende blive kontrolleret. Det forventes derfor fra 2005, at det fælles husdyrregister vil indeholde mere præcise oplysninger om produktionen, og at der etableres on-line adgang til data for kommunerne og landmændene til egne data. Med det nye fælles husdyrregister vil en evt. overskridelse af den godkendte produktion lettere kunne registreres.

Bedre oplysninger til landbruget

Den enkelte landmand er ansvarlig for, at den aktuelle produktion ikke overskrider den produktion der er anmeldt til kommunen og som man har godkendelse til. Det er myndighedernes opgave at stille oplysninger til rådighed og føre kontrol med produktionen. Med det nye fælles husdyrregister skabes fra medio 2005 en on-line adgang til data for kommunerne og til egne data for landmænd, men der vil allerede fra 1. august 2004 blive udviklet en beregningsfacilitet, således antallet af DE og kvælstofindholdet kan fastslås on-line. Det vil derfor blive nemmere løbende at vurdere for både kommuner og landmænd, hvorvidt produktionen overskrider det tilladte. Den aftalte ekstraindsats i 2004 vil også bidrage med information til den enkelte landmænd om, hvorvidt den aktuelle produktion er lovlig.

Aftalen skal derfor også ses som en opfordring til, at landmænd, som er usikre på, hvad deres produktionstilladelse omfatter, henvender sig til kommunen for at få råd og vejledning. Det forventes, at landbruget fremover udnytter de nye muligheder for at indhente produktionsdata og ved en større selvjustits reducere problemerne med overproduktion på de enkelte ejendomme.

Vidensdeling om metoder til administrative tilsyn

Administrative tilsyn forudsætter træk på diverse, offentlige registre. For at lette arbejdet for både kommunerne, der trækker på disse registre, og for Fødevareministeriet, der har driften af de fleste af de nødvendige registre, tager KL initiativ til en vidensdeling mellem kommunerne om praktiske måder at indhente de nødvendige informationer.

Denne vidensdeling tager udgangspunkt i de nuværende registre, og formålet er at formidle erfaringer med den praktiske måde, man kan indhente disse informationer til brug for administrative miljøtilsyn på landbrugsområdet.

Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet bistår gerne i dette arbejde. KL vil gennem udvalgte hjemmesider og på anden måde sikre informationen til samtlige kommuner.

Bedre adgang til data i Fødevareministeriets registre

Hvor det vurderes hensigtsmæssigt, tager KL initiativ til at kontakte Fødevareministeriet med henblik på at øge kommunernes adgang til data i Fødevareministeriets registre.

Opfølgning af aftalen

Miljøministeren og KL mødes primo juli 2004 og primo januar 2005 og drøfter fremdriften i og forløbet af aftalen. Herudover kan der blive tale om yderligere møder. Disse drøftelser skal bl.a. omfatte omfanget af problemerne med overproduktion af svin, effekten af de ekstra tilsyn og erfaringerne med at indhente data til brug for tilsynet.

 

/Miljøminister Hans Chr. Schmidt / Formand for KL´s Miljø og Forsyningsudvalg Kurt Hockerup