Ravnsholt Skov og
Sønderskov omfatter 403 ha (hektar, 1 ha = 10.000 kvm). Ca. 48% er løvtræ, 46% er
nåletræ, mens 6% er åbne arealer som f.eks. moser.Driftsplanen
For at sikre at arealerne drives bæredygtigt, udarbejdes der 15-årige planer for
driften. Den seneste driftsplan er udarbejdet for perioden 1995-2010. I driftsplanen
foreskrives de overordnede mål, f.eks. at der skal tages flersidige hensyn ved driften af
skovene. Det vil sige, at der skal produceres træ af høj kvalitet til træindustrien
samtidig med, at der gives plads og muligheder for friluftsliv og naturoplevelser. I
driftsplanen fastlægges, hvor meget træ der kan skoves i gennemsnit pr. år, og hvilke
slags træer der skal plantes i skoven som erstatning for de store træer, der fældes -
populært omtalt sorn foryngelse. Bøgebevoksninger forynges typisk ved 110-120 års
alderen, mens rødgran allerede er moden til høst ved 60 års alderen.
Det er således planlagt, at 22,9 ha
løvtræ vil blive forynget med frø fra moderbevoksningen (kaldet selvforyngelse); 10,3
ha nåletræ vil blive fældet og arealet gentilplantet med løvtræ, mens 21,5 ha
nåleskov vil blive forynget med nåletræ igen. En foryngelse af bøg fra 1989 kan ses
ved (1), en fra 1995 ved (2) og fra 1998 ved (3). Ved (4) er en Lærkebevoksning
underplantet med ædelgran. Arealet er hegnet for at undgå, at rådyr spiser eller
ødelægger træerne. Ved (5) skal en rødgranbevoksning fældes i 1999 og gentilplantes
med rødgran og douglasgran. (Tal i (-)
se oversigtskort)
Oversigtskort
Tilvækst og hugst
I perioden vil der årligt blive fældet og solgt 3.300 kubikmeter træ. Tilvæksten vil
årligt være 3.800 kubikmeter, hvilket betyder, at der bliver lidt mere "træ"
(vedmasse) i skoven. Populært sagt spares der vedmasse op i den kommende periode, fordi
træerne generelt ikke er modne til høst i de kommende år.
Nåletræer
I Ravnsholt Skov trives
nåletræerne godt, og der findes mange små bevoksninger med forskellige nåletræer.
Der er mest rødgran, men også en del lærk og skovfyr samt cypres. De største og
ældste skovfyr er over 140 år gamle og er markeret med (6).
Vådområder
Ravnsholt Skov og Sønderskov har oprindelig været rige på vandhuller og moser. I 1800-
og 1900-tallet har man drænet en del af disse våde arealer for at producere træ på
arealerne. Da åbent vand er en meget vigtig ressource for mange forskellige organismer,
prøver skovdistriktet i disse år at genskabe flere af de våde områder. De fleste
steder kan retableringen klares ved at tilstoppe eksisterende grøfter. Allerød
Svinestimose (7) vil således blive genskabt ved lukning af grøfteafløbet om 10-20 år,
når den nuværende rødgranbevoksning er blevet fældet, og produktionen af træ er
"færdig". På lignende vis har skovdistriktet for nogle år siden genskabt et
for dyre- og plantelivet værdifuldt moseområde i Sønderskov markeret med (8).
Ved Vestre Hus Børnenaturcenter (9) er der i 1997 gravet en lille sø til glæde for
dyrelivet og naturcentrets undervisning.
Dyrelivet
Dyrelivet i Ravnsholt Skov ligner det, man normalt kan møde på en skovtur i
Nordsjælland. Dog findes der i denne skov en stor bestand af hugorme, og nogle af disse
er endog af den meget sjældne, helt sorte variant. Hugormene er fredede ligesorn de
øvrige krybdyr og skal derfor lades uforstyrrede, når man træffer dem. I skoven gør de
stor gavn ved at være med til at holde musebestanden nede.
Ligeledes findes der en bestand af ynglende rovfugle; spurve- og duehøge, musvåger samt
natugler. Deres redetræer samt nabotræerne freder vi mod fældning for at sikre stabile
og trygge forhold i den meget følsomme yngleperiode.
Ligesom rovfuglenes yngletræer er fredede, er spætternes det også. Det vil sige, at
træer med spættehuller forbliver stående, så de også i årene efter at spætterne har
ynglet, kan blive brugt sorn yngletræer for andre af de hulrugende fugle - specielt er
mejser og stære glade for de hule træer.
Praktiske oplysninger
I området stilles 2 grillpladser til fri afbenyttelse. Der er også 1 lejrplads
ved Mørkebakke, som kan benyttes af skoleklasser og spejdere efter særskilt tilladelse
fra skovdistriktet.
Vil du vide mere, er du velkommen
til at kontakte Københavns Statsskovdistrikt, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf. 44 35 00
35, fax 44 35 00 36, e-mail: koebenhavn@sns.dk
til top
|