Geologi
Ejendommen ligger på Synebjerg Buen, der ligger som en nordlig forlængelse af randmorænebakkerne De fynske Alper. Jordarterne på begge delarealer består af glacialt smelte-vandssand.
Trente Mølle ligger i geologisk interesseområde nr. 125 Svanninge Bakker – Odense Ådal. Dette område har stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi som et af Danmarks mest markante randmoræner med inderlavning.
Beskyttelse af de geologiske værdier: Det er bakkeformerne, der udgør den primære interesse. Bevaring af Trebjerg som åbent græsareal, er i overensstemmelse med de geologiske interesser.
Trebjerg er Sydfyns højeste punkt, 128 m over havet.

Internationale beskyttelsesområder.
Ingen internationale beskyttelsesområder.

Fredninger og vildtreservater
Et stendige langs sydvest skel i afd. 151 er fredet ved overenskomst af 1. oktober 1957. Ingen vildtreservater i området.

Regionplanlægning
Trente Mølle ligger i særlig beskyttelsesområde, afd. 150 dog i sammenhængende naturområde. Ejendommen er endvidere beliggende i et område med almindelige drikkevands-interesser, den sydvestlige del dog i område med særlige drikkevandsinteresser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer ifølge naturskovsstrategien på Trente Mølle.

Kulturhistorie
Trente Vandmølle har eksisteret siden 1500-tallet, den nuværende hovedbygning er opført 1886. Man kan på bygningen se spor efter vandmøllen.
Efter nedlæggelsen af møllen har ejendommen haft en omtumlet historie med forskellige former for virksomheder – champignonproduktion f.eks.
I mølledammen samles dels afløbsvandet fra et stort område opstrøms møllen, men i dammene findes også kildevæld. Et kildevæld er navngivet og skulle efter sigende have helbredende kraft: Sct Olufs kilde.
På egnen omkring Trente Mølle er jord- og stendiger samt levende hegn almindelige skel mellem marker og ejendomme. Således rummer også distriktets arealer mange diger og hegn. I skellet ved afd 151 findes et meget flot stendige.
Kildevældet er registreret som et fredet fortidsminde.

Friluftsliv
På Trente Mølle er de publikumsmæssige interesser størst omkring selve møllen samt på Trebjerg. Skoven omkring Trente Mølle er forholdsvis lille og indeholder i sig selv ikke mange særlige kvaliteter for friluftslivet – den skal ses i sammenhæng med Friluftgårdens virke.
Øvre mølledam på Trente Mølle (153 b) er desuden det eneste ferskvand som skovdistriktet har mulighed for at stille til rådighed for lystfiskeri – mølledammen besøges flittigt af folk fra nær og fjern.
Spejderlejrpladsen i grusgraven benyttes ikke meget og ændre til en primitiv lejrplads. Behovet følges.
Trebjerg er med den storslåede udsigt et yndet udflugtsmål. Der er etableret en sti fra amtets p-plads "Dronningeudsigten" til toppen af Trebjerg.
På toppen findes en af Hjemmeværnets luftmeldeposter.

Målsætninger
Skoven drives med rekreation og vedproduktion for øje. På Trente Mølle findes hasselmus, som tilgodeses gennem skovdriften. Krat bevares, og træer og buske sikres mulighed for at blomstre og sætte bær og frø.
Løvtræandelen i skoven er vokset især ved skovrejsning – den eksisterende skov forynges med såvel nål som løv.
Trebjerg bevares som åbent græsningsareal.
Der er ikke planer om arealudvidelser i området, men muligheden for at skabe sammenhæng mellem områderne med stiforbindelser bør udnyttes. I forhold til Natur-, Miljø- og lokal Agenda 21 Centret kunne det være interessant at erhverve vindmøllebakken – især arealerne langs Dyrehavebækken.

Forskrifter
Jord- og stendiger bevares, levende hegn forynges ved stævning.

*Afd. 153b (SØ – 0,90 ha), Afd. 153d (BIR 1980 – 0,60 ha), Afd. 153e (MOS – 1,00 ha) § 3-beskyttet sø og mose. Mølledam, som i syd er omgivet af en mose med et større og nogle mindre vandhuller. Vandkvaliteten er god. I mølledammene findes f. eks. kransnåalger og kalmus. I vandhullerne yngler butsnudet frø og skrubtudse. Snog, isfugl og vandstær er almindeligt forekommende. Mange kildevæld i området.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mølledam og omgivende, til dels træklædte moser.

Konsekvenser

Arealudvikling
Godt 15 ha forynges i løbet af planperioden, løvtræarealet øges med 3 ha. 9 ha sletteareal påbegyndes omlagt til overdrev. De resterende 3 ha tilplantes med douglas, med indblanding af bøg på egnede lokaliteter.

Facilitetsopgørelse