Thurø
Generelt
Thurø Rev samt tilhørende parkeringsareal (afd. 300 – 301) er på i
alt 38,9 ha og ligger i Svendborg kommune. Revet danner Thurøs
sydvestligste del. Det ligger mindre end 8 km. fra Svendborg centrum. Fra
distriktets parkeringsplads i den nordvestlige del af Thurø Fællesskov
er der adgang til revet via en afmærket sti. Skovdistriktet er ved en
fredningskendelse, pålagt vedligeholdelsen af en sti fra
parkeringspladsen til Revet. Revet består foruden strandbred af
strandenge og de højeste dele er bevoksede med krat. Nær Thurø
Fællesskov findes flere ferskvandsprægede vandhuller, hvoraf nogle er
opgravede. Vandhullerne har tidligere rummet bestande af Strandtudse.
Geologi
Thurø Rev ligger på marint forland, der hovedsageligt består af
sand, langs syd- og østkysten af Revet findes strandvoldsdannelser,
krumodder, af marint grus.
Internationale beskyttelsesområder.
Arealerne ligger ikke i internationale beskyttelsesområder.
Fredninger og vildtreservater
Det nordlige delareal er fredet ved OFN kendelse af 14. september
1979. På den lille krumodde mod syd er der af hensyn til ynglende
dværgterne etbaleret ynglefugleresrvat efter naturbeskyttelsesloven.
Regionplanlægning.
Distriktets arealer på Thurø ligger i særlig beskyttelsesområde og
i område med almindelige drikkevandsinteresser.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Der er ikke fundet fortidsminder på distriktets arealer.
Tjørne i krattet på Revet kaldes Ellen Marsvins Tjørne (et sagn
fortæller, at de er plantet, da Ellen Marsvin tabte Thurø i spil til
Christian IV).
Friluftsliv
Der er betydelige interesser knyttet til Thurø rev. Alene den korte
afstand til Thurø by og ikke mindst til Svendborg gør området til et
meget benyttet udflugtsmål. Særligt på dage med strandvejr er Revet
meget benyttet. I umiddelbar nærhed findes to sommerhusområder og på
Revet er der to bygninger der bl.a. bruges til spejderlejr. På
parkeringspladsen er der etableret skovbørnehave. Thurø Rev og -
Fællesskov benyttes jævnligt til orienteringsløb og ridning.
Målsætninger
Skovdrift
Der er ingen skovdriftsmæssige interesser knyttet til Thurø Rev
Friluftsliv
De nuværende tilbud til friluftslivet bevares, herunder vedligeholdes
stien til Revet. Driften af parkeringspladsen søges overdraget til
Svendborg kommune i forbindelse med aftale om brugen til bl.a.
skovbørnehaver.
Køb og salg.
Der er ingen planer om salg eller køb.
Forskrifter
*Afd. 300a (ORE – 19,10 ha), Afd. 300b (STG –
12,90 ha), Afd. 300c (STB – 5,70 ha), Revet
§ 3 beskyttet overdrev og strandeng. Stort og smukt marint forland med
loer og ferske-brakke lavninger.
Den nordlige del af området grænser op til Thurø Østerskov. Her findes
krat med gamle buske. Krattet er tættest op mod skoven og bliver mere og
mere åbent ud mod strandengen med jævn overgang.
Jordbunden i de nordlige dele er sandblandet lerjord, mens de kystnære
dele er sandjord.
Periodisk oversvømmes overdrevet og strandengen i mere eller mindre grad.
Der er registreret 250 arter af karplanter i området.
Områderne i krattet ved skoven rummer den artsrigeste flora.
Strand-kogleaks er dominerende i vådområderne. Den kystnære strandvold
er forholdsvis artsfattig.
Tidligt i århundredet var skrueaks forholdsvis talrig. Arten mentes
forsvundet i 1950-erne, men blev siden genfundet. I 1970-erne var
bestanden meget lille og sårbar. Arten blev sidst set 1979. Skrueaks er
nu rødlistet som uddød (Ex).
Interessante arter, der måske kan genfindes, er slangetunge,
bakke-gøgelilje, salep-gøgeurt, børste-kogleaks, baltisk ensian,
eng-ensian, klæbrig hønsetarm, spæd kløver og liden vandarve.
Typiske overdrevsplanter er tidlig dværgbunke, mark-frytle, vellugtende
gulaks, hjertegræs, almindelig kamgræs, blågrøn rapgræs, vår-star,
fåre-svingel, tandbælg, forskelligfarvet forglemmigej, håret høgeurt,
lancetbladet høgeurt, smalbladet høgeurt, vild hør, knold-ranunkel,
rødknæ, gul snerre, lyng-snerre, kornet stenbræk, lav tidsel,
hunde-viol og hunde-rose.
Typiske strandengsplanter er strand-annelgræs, harril, strand-kogleaks,
spidshale, fjernakset star, enskællet sumpstrå, strand-svingel,
strand-trehage, soløje-alant, strand-asters, smalbladet hareøre,
tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ,
jordbær-kløver, læge-kokleare, kveller, stilk-mælde, samel, sandkryb,
strandgåsefod, liden tusindgylden og strand-vejbred.
Oppe ved krattet er tjørn ved at sprede sig ud over de åbne arealer. Mod
nordøst er hundesalat hyppig.
Der er registreret 19 arter af vokshatte i området, især i den
buskklædte centrale del. Hermed ar området den artsrigeste lokalitet for
vokshatte i Fyns Amt.
Der findes mange vadefugle. En halvø øst for loernes udløb er
fuglereservat. Her yngler dværgterne.
Området, inklusive krattet i nord, er omgivet af kreaturhegn. Mod havet
går hegnet inden for strandbredden. Afgræsningen foretages af heste og
kvæg.
Loerne og de andre vådområder udgør en labyrint mellem
strandengsområderne, således at gennemgående passage er vanskelig.
Baltisk ensian, spæd kløver, mel-rødblad og gråbrun vokshat er på
rødlisten som sårbare (V).
Salep-gøgeurt, eng-ensian og dværgterne er på rødlisten som sjældne
(R). Bakke-gøgelilje, spidshale, strand-loppeurt,
skarlagen vokshat, tæge-vokshat og strandtudse er på gullisten som
opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 1. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af artsrigt strandoverdrev med mange sjældne
arter. Bevaringen kan f.eks. ved fortsat græsning. Ud mod de åbne
arealer bør opvækst af tjørn holdes nede; nænsom udtynding kan komme
på tale. De gamle tjørne, skovæbler og naur bør bevares.
Konsekvenser
Arealudvikling
Ingen.
Facilitetsopgørelse
| |
1.1.1999 |
Tiltag i løbet af
planperioden |
|
skovbørnehave |
1 |
uændret |
|
Lejrplads |
1 |
uændret |
|
P-pladser |
1 |
uændret |
|