Sollerup Skov

Generelt
Sollerup skov ligger i Faaborg kommune, lige syd for Arreskov Sø og ca. 5 km nord for Faaborg. Kistrup skov og Tyveholmene ligger umiddelbart nord for Sollerup skov.
Ejendommen består ud over selve Sollerup Skov (157,2 ha) også af de 2 småskove Kistrup Skov (19,0 ha) og Tyveholmene (6,1 ha).
Sollerup skov er en egentlig skovejendom der drives med flersidige hensyn. Fyns Statsskovdistrikts distriktskontor er beliggende på ejendommen "Sollerup"
Størstedelen af ejendommen er erhvervet i 1983, mindre dele er tilkøbt i 1987 (afd. 227o) og 1989 (afd. 279).

Geologi
Sollerup ligger i morænelandskabet nord for og i yderkanten af De Fynske Alper. Terrænet er forholdsvis fladt i skovens vestlige ende (Sollerup Plantage) og falder så ned mod Sollerup enge, der støder op til Fyns største sø, Arreskov Sø. Bakkerne synes at være presset op fra nordøst, muligvis af Nordøstfremstødet i Weischel istiden. Isen har skabt områderne her som inderlavninger, hvorfra jorden til bakkerne blandt andet er kommet. Sollerup Skov ligger inden for det nationale geologiske interesseområde Svanninge Bakker – Odense Ådal. Dette område har stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi som et af Danmarks mest markante randmoræner med inderlavning.
En markant profil er arealet omkring Helveds Hule hvor Rislebækken har dannet stejl erosionskløft.
Vandstanden i Arreskov Sø reguleres ved udløbet ved Korinth. Rislebækken er reguleret ned over Sollerup enge – reguleringen er formodentligt sket meget tidligt, distriktet har ikke på kort kunnet erkende det oprindelige forløb end det nuværende. Muligvis er det nuværende forløb etableret i forbindelse med en sænkning af vandstanden i Arreskov Sø.
Jordbunden i Sollerup skov er hovedsagelig grus og sand – i området omkring Sollerupgård og i Kistrup Skov er dog mere leret.

Internationale beskyttelsesområder.
Eng- og moseområder i afd. 273 og 274 samt hele afd. 275 og 276 ned mod Arreskov Sø er en del af habitatsområde nr. 105 og EF fuglebeskyttelsesområde nr. 78.

Fredninger og vildtreservater
En række træer i den nordligste del af Tyveholmene er fredet ved OFN kendelse af 20. marts 1948 (afd. 229 e), resten af Tyveholmene samt den del af Sollerup Skov (ekskl. bygningsparcellerne), som ligger øst for vejen til Korinth er fredet ved FN kendelse af 22. juni 1993.
Området er ikke en del af et vildtreservat, men grænser til Arreskov Sø Vildreservat, udgør søens nordlige del.

Regionplanlægning.
Skoven ligger i særligt beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevandsinteresser. Rislebækken langs sydkanten af skoven er målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk.

Naturskov
Den nordvestlige strimmel af Tyveholmene, afd. 229, litra e bestående af ca. 160 årige flerstammede stødskudsbøge er udlagt som urørt skov.

Kulturhistorie
Sollerup skov har minder om tidernes skiftende udnyttelse af jorden:
I Kistrup skov findes højryggede agre i stort set hele skoven. Størstedelen af Sollerup skov er plantage – plantet fra slutningen af 1800 – tallet. Inden da blev området formentlig mest brugt som græsningsjord under Sandholt gods. Jord- og stendiger i skoven minder om denne tids markinddelinger. Mest markant er skeldiget ind til Knagelbjerg, som tydeligt ses fra stierne ved Rislebækken. I forbindelse med dette dige findes også en vaskeplads ved bækken afd. 269 a og antydninger af karpedamme findes ved Helveds hule. I Sollerup Enge afd. 274 d findes Sollerup Voldsted fra Middelalderen: Vandstanden i Arreskov sø var dengang højere end nu, så den lille forhøjning i terrænet har ydet beskyttelse i ufredstider.
Engene er blevet opdyrket i forbindelse med at vandstanden i søen er blevet sænket – men dele af engen blev i 1960´erne tilplantet med rødgran – helt i tråd med tidens intensivering af landbruget og marginalisering af græsningsjorderne.
Sollerupgård nævnes første gang i historien i 1613 – men placeringen af gården er ikke sikker. Jorden hørte under Sandholt og er først blevet selvstændig ejendom i 1923.
Den nuværende hovedbygning er opført i midten af 1800 tallet og rummede i ca. 30 år omkring århundredeskiftet (1900) en kostskole for piger, der her kunne lære sprog og finere husholdning,
Senere blev gården købt af Elias B. Muus, der indrettede en forsøgsgård for foderblandinger i avlsbygningerne. Forsøgsgården blev videreført af Superfoss, der solgte til Skov- og Naturstyrelsen i 1983. Hovedbygningen er nu indrettet til skovriderbolig og distriktskontor for Fyns Statsskovdistrikt.

Friluftsliv
Sollerup skov og Svanninge Bakker udgør et stort næsten sammenhængende offentligt ejet skov- og naturområde.
Dette giver mange muligheder for såvel den organiserede som den uorganiserede bruger.
Sollerup skov benyttes derfor, på trods af sin ikke specielt bynære beliggenhed, i meget høj grad – ikke alene af lokalbefolkningen men af publikum fra hele regionen.
Sollerup skov benyttes ret intensivt til organiserede aktiviteter som o-løb, hundetræning mm.
Sollerup Enge udnyttes primært som udflugtsmål for gåture - mere uorganiserede aktiviter og hér findes den eneste mulighed for offentligheden for at komme ned til Arreskov Sø. Arealet her er derfor indrettet med henblik på såvel at benytte som at beskytte området.

Målsætninger
Sollerup og Kistrup skove drives som vedproducerende skov under hensyn til en rimelig intensiv friluftsmæssig udnyttelse. Skoven omkring Sollerupgård drives med gruppevise foryngelser.
I Kistrup Skov tilrettelægges drift og træartsvalg med størst muligt hensyn til de højryggede agre.
Tyveholmene foreslås at overgår til urørt skov i 2040. Indtil da drives skoven med udnyttelse af de økonomiske værdier med henblik på overgangen til urørt skov.
I Sollerup Enge fritlægges yderligere arealer ved afdrift af nåletræsbevoksninger der konverteres til græsning.
Fra Sollerup skov bevares de fine udsigtsmuligheder fra skoven ned over Arreskov sø – men skoven kan dog udvides med et stykke af 263b.
Sollerupgård har gennem tiden haft mange funktioner og kulturmiljøet er blevet ændret i forhold hertil. Der er kun dårlig sammenhæng mellem benyttelsen bygningsmassen – der bør arbejdes på at skabe sammenhæng.
I Sollerup Skov forekommer Hasselmus. Af hensyn til hasselmusens levevilkår er det vigtigt at sikre:
fødeudbud ved at sikre variation i alder hos træarter samt sikring af lys til busklaget, så buske og træer kan blomstre og bære frø, bær og frugter. Særlig vigtigt er det at sikre kontinuerligt fødeudbud i perioden april til oktober/november, hvor hasselmusen er aktiv. Opretholde den rette fysiske struktur i bevoksningen. Sikre et tæt krat, så hasselmusen kan bevæge sig alene ved at klatre i vegetationen. Optimalt er en lysåben etageret bevoksning med busklag, under- og mellemetage, og med så meget lys, at fødeudbudet sikres.
Sikre permanente refugier for hasselmusen i skovbryn og i skovens indre, naturlige ledelinier. Eg og ask bør vælges frem for bøg. I en foryngelse af nåleskov eller bøg etableres småholme med lystræarter eller buske.
Etabler indblanding i form af eg, ær, hassel, kvalkved, slåen, hvidtjørn, alm. gedeblad (vild kaprifolium), hyld, røn.
Generelt er selvforyngelse bedre end en plantede kulturer.
Opsætning af redekasser på kulturarealet på særlig gunstige områder med en indbyrdes afstand på 10-20 meter og 1.5 –2.5 meter over jorden.
Af særlig betydning for hasselmusen er hindbær, brombær, bregner, højtrækkende urtevegetation, f.eks. gederams, tidselarter og brændenælder.
Slyngende vegetation som f. eks. almindelig gedeblad, brombærranker, vedbend bør tillades pletvis fordelt i kulturen.
Ved udtyndingen bør lystilførsel af hensyn til fødeudbudet sikres ved aktiv hugst, som tilgodeser buske og træer. En plukhugstlignende skovdrift med gruppevise foryngelser begunstiger hasselmusen. Bevoksningen bør derfor hugges, med henblik på at fremme en etageret bevoksning.
De naturlige ledelinier inde i skoven, eksempelvis langs med vandløb, grøfter, større veje ved moser og søer bør sikres en aktiv pleje så lystræarterne og buske med fødeudbud og klatremuligheder begunstiges.
Lysåbne områder eksempelvis omkring moser, kildevæld og andre naturlige lysåbne lokaliteter bør vedligeholdes lysåbne, som ovenfor nævnt.
Generelt bør renafdrifterne være mindst mulige, og en bevoksning bør om muligt forynges af flere omgange over længere tid, og gerne så afdrifterne fordeles mosaik-agtigt.
Overstandere af dybtkronede træer og små løvtrægrupper bør efterlades. Redekasser kan evt. opsættes.

Det tilstræbes at skabe sammenhæng mellem Svanninge Bakker og Sollerup skov, ligesom enkelte arronderende arealer bør erhverves – herunder bredarealer til Arreskov sø, og arealer i Bredholt-området.

Forskrifter, Naturpleje

*Afd. 227n (MOS – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose omgivet af bøgeskov og granskov. Mosen er bevokset med høje buske. Bunden er fugtig. Der er intet fritstående vand.
I bunden findes mange græsagtige planter og visne blade.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 1.
Målsætning: Frembringelse af lysåbent vådområde ved nænsom udtynding og hævning af vandstanden.

*Afd. 229b (HEL 1964 – 0,90 ha)
§ 3-beskyttet mose. Træbevokset sump bestående af to adskilte delområder nær hinanden. Begge delområder ligger op til en mose uden for skellet, og der er således sammenhæng mellem dem.
På distriktets område er bundvegetationen artsfattig og monoton.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af træbevokset sump, som ligger i tilknytning til et større vådområde. Overgår til fri succession.

*Afd. 230c (HEL 1966 – 0,70 ha), Afd. 230d (MOS – 0,90 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mosen er delt i to dele af en gennemgående sti. Nord for stien ligger en sump med hvid-el af samme type som afd. 229b.
Syd for stien ligger et område med mange træer og meget buskads samt fritstående vand. Vandet er klart. Vegetationen syd for stien er meget sammensat, og en del arter synes fremmede.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose med frit vand og mange vedplanter. Syd for vejen søges indplantet poppel afdrevet, overgår siden til fri succession.

*Afd. 260a (REL 1946 – 1,30 ha), Afd. 260c (REL 1959 – 0,90 ha), Afd. 261a (REL 1955 – 1,20 ha) Helvedeshule, Afd. 277a (VLB), Rislebæk
§ 3-beskyttet mose og vandløb. Sumpe og markante, stejle, skov- og kratklædte skrænter langs Rislebæk. På denne strækning lever bækken op til sit navn. Bækkens vand er meget rent.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af markant skovklædt slugt med en munter bæk i bunden. Stendige, som danner skel til Knagelbjerg, bør vedligeholdes.

*Afd. 265b (MOS – ca. 1,1 ha)
§ 3-beskyttet mose. Træklædt mose med tørvegrave. Mod nord fortsætter mosen i mose-områder med andet ejerforhold.
I nordvest er bunden i distriktets mose ret tør og dækket af visne blade. Der er mange væltede stammer.
Længere mod øst findes en stor åben vandflade. Vandet er klart. Der er næsten ingen flydebladsplanter.
Helt mod sydøst findes en dunhammerbevokset sump, hvortil kreaturerne har adgang.
Litraen omfatter yderligere to områder mod øst på den afgræssede mark, der begge er for små til § 3-beskyttelse.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af træklædt mose med tidligere tørvegrave. På marken (265 b) kan overvejes etableret et par vandhuller.

*Afd. 266a (MOS – 0,70 ha)
§ 3-beskyttet mose. Træbevokset mose i sænkning. Der er mange høje træer og en underskov af buske. Under træerne ligger mange visne blade, og bundvegetationen er ringe udviklet.
I sænkningens midte er der frit vand, hvori der ligger mange væltede stammer. Vandet er meget beskygget og er dækket af andemad.
Der er mange udgåede træer og stammer med poresvampe.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Området bærer præg af naturskov. Denne tilstand bør bevares.

*Afd. 273a (ENG – 2,80 ha), Afd. 273b (SLE – 3,00 ha), Afd. 273c (MOS – 0,90 ha)
§ 3-beskyttet eng og mose. Afgræsset eng med to mindre moser. En højereliggende del i nordvest inden for det afgræssede område er anført som slette. Der er jævn overgang mellem den engagtige del og den sletteagtige del.
I øst løber Rislebæk. Mod nord går en grøft med afløb til Rislebæk.
Begge mosedele er bevoksede med spredte træer og buske. De rummer begge områder med fritstående vand.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af eng med moseområder, der indgår i et smukt landskab. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 274b (MOS – 3,40 ha)
§ 3-beskyttet mose, hvoraf en del er bevokset med birk og el. Mod sydøst løber Rislebæk. Mod sydvest går en grøft med afløb til Rislebæk.
Den åbne del af mosen har høje stauder og spredte træer. Der er jævn overgang mellem birkemosen og den øvrige mose.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af åben mose, som indgår i et smukt landskab. Poplerne i mosen fjernes for at danne frit udsyn fra Sollerup ned over engene.

*Afd. 274e (SØ – 0,10 ha)
§ 3-beskyttet sø. Sø omgivet af stauder, der igen er omgivet af afgræsset slette.
Søen er helt lysåben. Vandet er klart. Der er nogle flydebladsplanter, især pileurt.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lille lysåben sø.

*Afd. 275b (MOS – ca. 3,5 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose syd for Rislebæk.
Mosen er overvejende bevokset med træer og buske. Sine steder er den ret fugtig. Der går grøfter gennem mosen.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose, som indgår i et smukt landskab.

*Afd. 275b (MOS – ca. 1,5 ha), Afd. 275e (SLE – 0,40 ha), Afd. 276a (MOS – 3,00 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mosen rummer Rislebæks udløb i Arreskov Sø.
Mosen er overvejende træklædt med rørsumpe ud mod søen. Et lille isprængt område, som er anført som slette, bærer præg af denitrifikation efter renafdrift af rødgran.
På grund af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter er det et yndet udflugtsmål, og der er etableret faciliteter hertil: Fugletårn og bådebro ved søen samt bålplads ved en slette mod vest. Arreskov Sø er en næringsrig sø.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose og rørsump ved smuk sø. Et stykke af området bevres åbent ved nedskæring af opvækst, således at der er udsyn til Arreskov Slot.

*Afd. 275f (SØ – 0,20 ha)
§ 3-beskyttet sø. Søen er lysåben med spredte træer i omgivelserne.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lille lysåbent kær med høje stauder.

Afd. 277a (VLB – 0,80 ha), Rislebækken
§ 3-beskyttet vandløb. Bækken har udspring i Hammerdammen (jf. Svanninge Bakker) og er det væsentligste tilløb til Arreskov Sø. Strækningen mellem Sollerup og Arreskov Sø er fredet (vildtreservat 783400) og ligger inden for EF-fuglebeskyttelsesområde 78 (Arreskov Sø).Vandet er meget rent. På en længere strækning i Sollerup Skov løber bækken i slugten Helvedeshule (jf. afd. 260a).
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af bæk med rent vand.

*Afd. 279b (MOS – 0,50 ha)
§ 3-beskyttet mose. Træbevokset mose med meget buskads. Nord for mosen ligger arealer med sø og eng med andet ejerforhold.
Mosens vestlige del er ret tør, mens der er åbent vand mod øst. Vandet er klart.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose, som indgår i et smukt landskab.

Konsekvenser

Arealudvikling

I perioden forynges 31 ha i skoven, hvoraf 10 ha er løvtræ, resten nåletræ. Hele løvtræarealet, bortset fra et mindre, der overgår til mose, forynges med løvtræ. Herudover forynges knap 15 ha nåletræ med løv. Af de resterende foryngelser af nåletræ, genkultiveres 4 ha med nål, resten overgår til mose.
I forhold til den foreliggende kulturplan bør der af hensyn til hasselmusen overvejes, om der i Sollerup Skov skal ske ændringer således at planlagte kulturtræarter som rgr og dgr erstattes med eg med indblanding af andre løvtræarter og -buske, f. eks. i afdelingerne 235 a, 237 b, 240 d, 259 a og 268 c.

Facilitetsopgørelse