Rudkøbing Skov
Generelt
Skoven ligger i Rudkøbing kommune, lige syd for Rudkøbing. Arealerne
består af en gammel lystskov, et skovrejsningsområde samt nogle
engarealer i Rudkøbing Vejle.
Den gamle lystskov, Fredskoven (afd. 552) er på ca. 3 ha og den er en
rest af Nørremarksskoven, som tilhørte Fårevejle Gods. Senere har
Fredskoven været ejet af Rudkøbing Kommune. Omkring
år 1900 blev Fredskoven brugt som festplads. Der har ligget en
sommerrestaurant i Fredskoven, som borgerne fra Rudkøbing brugte
flittigt. Restaurationen lukkede i 1957. Restaurationen blev nedrevet og
dækket med jord. På den derved dannede bakke, er der etableret en
skovlegeplads. Der findes 3 mindre bygninger i skoven. De anvendes til
forskellige formål. I skellet mellem Fredskoven og skovrejsningsområdet
findes en smal privat ejet 200 m. skydebane. Skydebanen har matrikulær
vejret gennem Fredskoven. I 1991 og 1992 blev 14,5 ha ny skov plantet i
samarbejde med Rudkøbing Kommune. Skoven (afd. 553) består hovedsagelig
af bøg, eg og ask. Der er plantet brede skovbryn med forskellige danske
buske og træer. Nordvest for skovene i den oprindelige Rudkøbing Vejle
ligger ca. 5 ha. eng (afd. 551). Vejlen er en inddæmmet fjordarm, der
skærer sig ind i Langeland lige syd for Rudkøbing.
Geologi
Rudkøbing Skov ligger dels i et morænelandskab, dels i en
smeltevandsdal, der nu henligger som et kunstigt tørlagt areal. Højere liggende partier er præget af moræneler. I
øvrigt forekommer ekstramarginale aflejringer af sand og ler, samt
smeltevandssand og morænegrus.
Internationale
beskyttelsesområder.
Skoven ligger ikke i internationalt beskyttelsesområde.
Fredninger og vildtreservater
Skoven er ikke en del af et vildtreservat, men den gamle egebevoksning
fra 1843 er fredet ved FN kendelse af 19. december 1942.
Regionplanlægning.
Skoven ligger i et sammenhængende naturområde og i område med
almindelige drikkevandsinteresser.
Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.
Kulturhistorie
Vejlen er inddæmmet ved flere dæmningsanlæg. I 1824 blev dæmningen
ved havet etableret. I den gamle skov er opsat en mindesten for Ferdinand
Christensen 1840-92.Mindestenen er en tidligere overligger fra en
stendysse i Simmerbølle sogn. Han var teglværksejer og tog initiativ til
at sikre skoven som kommunal lystskov, der med anlæg blev indviet 2. juli
1876. I 1997 fik Rudkøbing kommune DAFOLO’s æstetikpris for
naturgenopretningsprojektet og skovrejsningen.
Friluftsliv
Rudkøbing Skov er bynær og forbundet med byen med flere stier og
veje. Skoven er en del af et større sammenhængende naturområde, der
udover den offentlige skov indeholder eng, strand, marker og privat skov.
Det samlede område er af stor betydning for beboerne i Rudkøbing og er
med til at sætte byen i et smukt relief. Skoven benyttes intensivt til
vandreture ligesom flere børnehaver opholder sig i området i dagtimerne.
Der skydes på den private skydebane og der afholdes årligt fugleskydning
i Fredskoven. Danmarks 3. største festival afholdes årligt på store
dele af Rudkøbing Vejle, også distriktets arealer er berørt af
begivenheden.
Målsætninger
Skovdrift
I Fredskoven afd. 552 foregår der ikke egentlig kommerciel skovdrift.
Skoven drives ud fra hensyn til publikum og den må gerne fremstå lidt
parkagtig. De gamle ege tyndes forsigtigt ud fra ønsket om at bevare
store bredkronede individer. I skoven er der omfattende angreb af
elmesyge. Sygdommen har taget livet af alle store elme. Bøgen der er
jævnaldrende med egen er på vej til at bryde sammen. Hvor dette kan ske
uden fare for publikum tillades bøgens forfald. Skovens foryngelse sker
naturligt, og uden plantning. Den nye skov (afd. 553) drives på
almindelige forstmæssige vilkår med særlig hensyn til publikum. Ud over
udrensning i bevoksningerne forventes ingen aktiviteter i planperioden.
Friluftsliv
Det nuværende niveau i tilbudene for friluftslivet fastholdes. Det
vil være en fordel at Rudkøbing kommune og div. brugergrupper inddrages
i et formaliseret samarbejde omkring anvendelsen af Fredskoven og dens
bygninger. I takt med at skovrejsningen vokser til, vil skovens
anvendelighed til friluftsformål øges.
Køb og salg.
Der er ikke umiddelbare planer om udvidelse af Rudkøbing Skov.
Distriktet vil dog være interesserede i opkøb til skovrejsning i
tilfælde af at der viser sig en aktiv lokal interesse derfor. Distriktet
finder at bynær skovrejsning omkring Rudkøbing kan være attraktivt set
udfra frilufts- og grundvandsmæssige interesser.
Forskrifter
*Afd. 551a (ENG – 4,80 ha)
§ 3-beskyttet eng. Eng under havniveau syd for en rende gennem Vejlen.
Omgivelserne er for størstedelens vedkommende enge, som ejes af
Rudkøbing kommune.
Om sommeren afgræsses distriktets eng af kvæg.
Siden 1995 sættes området sammen med kommunens områder under vand om
vinteren ved standsning af pumpningen på pumpestationen ude ved kysten.
Herved bliver distriktets område til tre søer adskilt af to volde.
Der er vedplanter i udkanten af distriktets område og på de tværgående
volde.
Der er planer om, at området sættes under vand hele året på
forsøgsbasis. Vibe og rødben er på gullisten som
opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 2.Plejebehov: 2.
Målsætning: Tilvejebringelse af lavvandet vådområde til gunst for
dyrelivet ved permanent hævning af vandstanden.
*Afd. 553g (MOS – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Mose omgivet af ung egeskov og en mark med andet
ejerforhold. I skoven syd for mosen er der mange kvalkved. Mosen er dækket af tagrør, og der er intet frit
vand.
Naturværdi: 3.Plejebehov: 2.
Målsætning: Frembringelse af vådområde af højere kvalitet ved
hævning af vandstanden.
Konsekvenser
Arealudvikling
Ingen
Facilitetsopgørelse
| |
1.1.1999 |
Tiltag i løbet af
planperioden |
|
Skovlegeplads |
1 |
uændret |
|
Skurvogn til skovbørnehave |
1 |
aktiviteten søges placeret i et af husene
i skoven |
|
Folder |
1 |
uændret |
|
P-pladser |
1 |
uændret |
|
Bålplads |
1 |
uændret |
|