Generelt
Skovdistriktets arealer på Nordlangeland, alle beliggende i Tranekær kommune, består af skovene Østre- og Vestre Stigtehave nord og nordøst for Lohals, Bræmlevænget, Vestervænge og Mørkholm syd og sydøst for Lohals samt Hov Østerstrand.
Skovene blev erhvervet fra Tranekær Gods i 1980. Skovenes samlede areal er nu 395,9 ha. Østre- og Vestre Stigtehave samt Vestervænge, er alt overvejende frodige løvskove, hvorimod der både i Bræmlevænget og i Mørkholm ud over frodig løvskov også forekommer betydelige arealer med nåleskov.
Vestre Stigtehave grænser mod vest direkte ud til farvandet mellem Fyn og Langeland.
Kendetegnende for alle skovene er et stort antal større og mindre vandhuller i landskabets lavninger. I Bræmlevænget findes en eng med græssende kreaturer.
Efter Statens erhvervelse af skovene i 1980, er landbrugsarealer tilkøbt med tilplantning for øje. Vestre Stigtehave er udvidet med skovrejsning mod nord og mod syd ind imod Lohals.
I området omkring Hønsebjerg, er der rejst ny skov, der nu forbinder Mørkholm med Bræmlevænget. Syd for Bræmlevænget er endnu en landbrugsejendom erhvervet til skovrejsningsformål. I alle de nye skovarealer er der indlagt betydelige åbne områder.
Adskilt fra skovene, på nordspidsen af Langeland, ligger det fredede område Hov Østerstrand. Arealet, der ligger i et sommerhusområde, er på 2,2 ha., og fremstår som et forholdsvis åbent område, med overdrev, hede, krat og strandbred.

Geologi
Skovene ligger t et morænelandskab med både ler- og sandbund. I de sydlige dele af Mørkholm og Bræmlevænget ses to flad- eller plateaubakker. Langs randen af disse bakker findes mere sandede forekomster af smeltevandssand. I øvrigt er moræneler dominerende. I lavninger findes postglacialt ferskvandstørv og gytje. I Vestre Stigtehave og i Bræmlevængets nordvestlige hjørne er moræneleret stedvis overlejret af sand.
Langeland er kendt for den udbredte forekomst af hatbakker, der stedvis ligger på række.
Bakkernes skabelsesproces er stadig lidt af et mysterium. De er er sandsynligvis dannet på et tidspunkt, hvor isranden fra den ungbaltiske is har befundet sig i området. Gruslagene i bakkerne er i de fleste tilfælde væltet op på højkant af et istryk fra sydøst. Man antager, at gruset er afsat i huller i indlandsisens randzone. Gletscheren har stadig været i bevægelse, og dens trykvirkning har væltet lagene. Rækkerne af hatbakker må antages at være en række israndslinier.

Internationale beskyttelsesområder.
Skovene er ikke en del af internationale beskyttelsesområder.

Fredninger og vildtreservater
Hov Østerstrand er fredet ved OFN kendelse af 26. april 1973, ingen vildtreservat i området.

Regionplanlægning.
Skovene ligger i særligt beskyttelsesområde eller i sammenhængende naturområde. Skovene ligger dels i områder med særlige drikkevandsinteresser dels i område med almindelige drikkevandsinteresser. Dele af Vestre Vænge, Bræmlevænge og Østre Stigtehave ligger indenfor 300 meter beskyttelseszone omkring drikkevandsboringer.

Naturskov
Ca. 3 ha af skovbrynet i Vestre Stigtehave ud mod farvandet mellem Fyn og Langeland er udlagt som urørt skov. Området består især af 115 årig eg, men også gammel bøg samt en yngre ellebevoksning mod syd. Brynet indeholder en artsrig bundflora, bl.a. storblomstret kodriver, tandrod, hjertegræs og sød astragel.

Kulturhistorie
I såvel Østre som Vestre Stigtehave findes områder med jernalderagre. Herudover findes 4 høje i Bræmlevænge og en langdysse i Vestre Stigtehave. I Vøjremosen i Bræmlevænge findes en gammel vøjrelade (dvs. bygning til tørring af pilene), som nu bruges til læskur for kreaturer i sommerhalvåret. I Bræmlevænge findes desuden "Lejrstenen", som lokalt sættes i forbindelse med svenskernes tilstedeværelse i området under svenskekrigene.

Målsætninger
Skovdrift
I de gamle skove ønsker distriktet at bøgedyrkningen (bøg, ask, ær, el og kir) løbende bevæger sig mod en mere naturnær plukhugstagtig driftsform. Ingen eller ganske små kulturudgifter, spontan, gruppevis foryngelse, stor vedmasse pr. ha., flere aldre og dimensioner, repræsenteret på det det enkelte areal (fleretageret skovbillede) er kendetegnende for denne driftsform. Distriktet er opmærksom på at den lave nedbør, kan betyde at denne vision måske ikke kan realiseres fuldt ud og derfor over tid må tilpasses mulighederne.
I de nye skovrejsninger er der ved træartsvalget, inden tilplantning, foretaget vurderinger af de aktuelle jordbundsforhold. Det tilstræbes at anvende træarter og buske, der er optimale for de givne dyrkningsforhold, og samtidig at sikre så stor træartsvariation som muligt. Traditionelt er eg, bøg og ask meget anvendte træarter men nåletræarter som douglasgran, lærk og thuja anvendes også. Træartsblandinger anvendes ligeledes for at skabe robust skov og variation. I skel mod åbent landskab, plantes altid brede skovbryn med danske buske, spidsløn og eg. Det er distriktets målsætning af fastholde og forbedre variation og mangfoldigheden af træarter og buske i kommende skovrejsninger.
I øvrigt henvises til driftplanforslagets afsnit 3.2.3.1 om træartsvalg, kultur- og bevoksningspleje.
Friluftsliv
Der er gode og omfattende faciliteter for friluftslivet i de Nordlangelandske skove. Tilbudene tilgodeser primært det uorganiserede friluftsliv samt den spontane brug af området. Det er ikke planen at forbedre eller udbygge tilbudene væsentligt i planperioden. I forbindelse med udstillingen i Hollænderhus er etableringen af en skovhave startet.
Skovhaven, der kommet til at indeholde små bevoksninger af de fleste skovtræarter, anlægges på et areal hvor der i en længere periode har været produktion af juletræer. Skovhaven tilplantes endeligt i planperioden og der etableres information herom i Hollænderhus, hvorfra der er adgang til arealet.
Der er planer om at etablere et seniorcenter mellem Vestre Stigtehave og Lohals grænsende både til den gamle skov og til de nytilplantede arealer ved Lohalsgården. Et sådant seniorcenter vil øge brugen af skovene, specielt Vestre Stigtehave. Der kan forventes dialog om stiforbindelser hvis projektet realiseres.
Køb og salg
Der er ikke planer om opkøb i perioden. Hvis der viser sig mulighed for overtagelse af Præsteskoven nord for Vestre Stigtehave, bør det overvejes.

Forskrifter

De planlagte foryngelser og tilplantninger fremgår af driftplanforslagets bilag 5.5.

*Afd. 400c (HED – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet hede. Lille hede omgivet af et parkagtigt område med spredte træer og buskads. Hede er en landskabstype, som er ret sjælden i Fyns Amt.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af en lille hede, herunder friholdelse for buskads og brombærranker.

*Afd. 711e (MOS – 0,10 ha), Afd. 713j (MOS – 0,20 ha).
§ 3-beskyttet mose. Mosen er til de fleste sider omgivet af nobilis-beplantning. Mod sydøst findes bøgeskov. Området virker humusholdigt.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose i en nåletræsbeplantning.

*Afd. 712f (EL 1954 – 0,40 ha)
§ 3-beskyttet mose. Træbevokset mose i det sydvestlige hjørne af egeskov ved strand. Ud mod stranden findes en ret markant strandvold, som i nogen grad beskytter mod saltvandspåvirkning. Mosen rummer mange høje træer, men også en del lavere buske. Bunden er ret tør med enkelte fugtige partier. Rørgræs dominerer.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af træklædt kystnær mose.

*Afd. 714e (SØ – 0,10 ha)
§ 3-beskyttet sø. Lille sø omgivet af højskov med eg og bøg. Der er hverken tilløb eller afløb. Overfladen er helt dækket af andemad. Vandet er klart.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af lille skovsø.

*Afd. 725c (ASK 1980 – ca. 0,3 ha), Firfaldsmosen
§ 3-beskyttet mose, delvis træbevokset. Der er ku frit vand i grøfter.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af fugtigt område.

*Afd. 740f (ASK 1970 – 0,30 ha)
§ 3-beskyttet mose. Sump i askeskov, som rummer brede vandfyldte grøfter.
Naturværdi: 4. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af vådområde.

Afd. 742, Polakskoven
Nær sammenstødningen af tre litraer (a,b,e) findes bregnen strudsvinge (rødlistet som sjælden (R)) i en gammel grav i løvskov.

*Afd. 744a (ENG – 4,30 ha), Vøjremosen
§ 3-beskyttet eng. Stor åben afgræsset eng med enkelte store træer. Omgivelserne er løvskov. Gennem engen går nogle vandfyldte grøfter, bl.a. med tilløb fra Nygård. Bunden er sort og tørvepræget.
Om sommeren afgræsses engen af kreaturer.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af stor skoveng. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

*Afd. 746g (EL 1976 – 0,40 ha), Slagtermosen
§ 3-beskyttet mose. Tæt bevokset sump med fugt i bunden.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af bevokset mose.

Afd. 780g (ORE – ca. 3,6 ha), Hønsebjerg
§ 3-beskyttet overdrev. Tæt afgræsset overdrev på markant hatbakke. Antallet af typiske overdrevsarter er lille. Det drejer sig om håret høgeurt, rødknæ og hunde-rose.
Naturværdi: 2. Udsigten er smuk. Plejebehov: 2.
Målsætning: Ved fortsat græsning vil de overdrevsagtige træk kunne forbedres.

Konsekvenser

Facilitetsopgørelse