Generelt
Næss Præsteskov ligger ved Kinderballe, lige øst for Tryggelev Nor i Sydlangelands kommune. Skoven er dels ejet af Folkekirken, og dels af Skov- og Naturstyrelsen ved skovdistriktet. Skovdistriktets del af skoven udgør 4,3 ha. Den matrikulære vejadgang til arealet består af en ubefæstet markvej der ikke er farbar i perioder med fugtigt vejr eller sne. Skoven er en frodig stævningsskov. Ved stævning afhugges træet ved stubben, hvorefter træet igen får lov til at vokse op. Man udnytter en række træarters evne til at skyde fra stødet. Det er således kun træer, der kan tåle at "blive sat på rod" og herefter skyde fra stødet, man finder i stævningsskoven. Næss er en hasseldomineret stævningsskov. Denne type er mere udbredt på Langeland end andre steder i landet. Hasselskov findes ikke naturligt på arealer, der har været drevet som højskov. Hassel kan overleve 50-75 år uden stævning, derefter begynder skuddene at gå ud. Siden 1980, hvor Skov- og Naturstyrelsen overtog driften, er stævningsdriften genoptaget efter moderne metoder. Der går 15-20 år mellem stævning af det enkelte areal. Træer og buske fældes om vinteren. Efter tørring flishugges de skovede træer i løbet af sommeren. Flisen sælges som brændsel til varmeværker.

Geologi
Området er beliggende i et vestskrånende morænelandskab, jordarten er ler.

Internationale beskyttelsesområder.
Næss ligger i habitatområde nr. 111, Sydfynske Øhav.

Fredninger og vildtreservater
Næss er fredet ved deklaration af 13. maj 1953. Er ikke en del af et vildtreservat.

Regionplanlægning.
Skoven ligger i særlig beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevands-interesser.

Naturskov
Skoven har været drevet som stævningsskov siden 1959, udover at den formodentligt i århundreder før da har været stævnet, og er i medfør af naturskovsstrategien i sin helhed udlagt som sådan. Skoven domineres af hassel med indblandet avnbøg, pil, kirsebær, elm og naur. I skovbunden findes arter som dansk ingefær, hulrodet lærkespore samt orkideerne tyndakset gøgeurt og skovgøgelilje.

Kulturhistorie
Udover stendiger er der ingen kendte fortidsminder i skoven. Stævningsdriften har været brugt siden bondestenalderen og været knyttet til landbrugsdrift. Driften fortsatte frem til 2. Verdenskrig. Man brugte træet til brændsel(kvasbrænde), hegnsmateriale og gavntræ.

Friluftsliv
Der er kun meget begrænsede almindelige publikumsmæssige interesser knyttet til skoven. Dette skyldes primært skovens afsides beliggenhed og de vanskelige adgangsforhold. Blandt andet pga. skovens uforstyrrede beliggenhed og den særlige driftform (som stævningsskov), rummer den væsentlige botaniske, entomologiske og ornitologiske værdier.

Målsætninger

Skovdrift
Der er ingen traditionelle skovdriftsmæssige interesser i skoven. Skoven drives i stævnings-drift.
Friluftsliv
Det er ganske få skove, der som Næss Præsteskov er så uforstyrrede. Der forventes ikke at ske tiltag som vil øge friluftslivet i denne skov. Næss Præsteskov tilbyder fine oplevelser for den "professionelle" og energiske naturbruger. Hvis hele skoven kommer i skovdistriktets eje, med deraf følgende lettere adgangsvej, kan det overvejes at forbedre faciliteterne for friluftslivet, herunder formidling.
Naturpleje
Stævningsdriften opretholdes. Skovdistriktets del af Næss Præsteskov er moden til stævning. Arealet til stævning deles op i 3-4 mindre parceller, der i planperioden hver i sær stævnes med års interval. Årsagen til opdelingen er ønsket om en mere varieret aldersmæssig struktur.
Køb og salg
Den del af skoven der ejes af Folkekirken, drives i dag efter samme principper som anvendes af skovdistriktet. Det er dog usikkert om denne driftform opretholdes når den nuværende rådgivning for menighedsrådet ophører. For at sikre fortsat stævningsdrift i hele skoven bør det nøje overvejes om det er muligt at erhverve Folkekirkens del.

Forskrifter
Ingen § 3 beskyttede arealer i skoven.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen