Arealer ved Helnæs består af 3 områder: Feddet, Bobakker og Helnæs Made. Områderne beskrives i det følgende hver for sig.

Generelt
Feddet er et 73,6 ha stort strandoverdrev med en godt benyttet badestrand.
Feddet ligger i Hårby kommune ved Brydegård lige nord for Helnæs.
Arealet er erhvervet af staten i 1969 og administreret af Fyns Statsskovdistrikt fra 1977.

Geologi
Feddet ligger som hævet marint forland dannet af stenalderhavet omgivet af morænelandskab mod nord og øst. På den sydligste del er jordarterne marint sand og grus. På den nordligste del finder man et større område med flyvesand og moræneler for den del af området, der befinder sig oppe i morænelandskabet.
Feddet ligger i den vestligste del af det Sydfynske Øhav, der er udlagt som nationalt geologisk interesseområde, nr. 128 på grund af en rigdom af kystformer inden for et geografisk begrænset område. Afgræsningen af området tilgodeser bl.a. de geologiske interesser.

Internationale beskyttelsesområder.

Fredninger og vildtreservater
Ingen fredninger eller vildtreservater

Regionplanlægning
Feddet ligger i særlig beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevands-interesser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.

Kulturhistorie
"Oldtidsvejen" som er et fredet fortidsminde i af 91a ´s NØ hjørne er resterne af den gamle vej fra Helnæs til Hagenskov. Mod syd i afd 91a kan også registreres terrænformer, der formodentlig angiver vejens linieføring.
Der har således været stiforbindelse mellem Brydegård og Aa hen over Feddet som kirkesti "i alle tider".
Mod syd i afd 92 a findes en gammel stejleplads, benyttet af erhvervsfiskerne fra Brydegård og Bruunshuse. Erhvervsfiskernes antal er stærkt svindende, men stejlepladsen stadig benyttes af fritidsfiskere/bierhvervsfiskere.
Der findes stadig 2 badehuse på Feddet, der står på stedet efter hævd (en del er efter statens overtagelse af arealet blevet revet ned)
Husmændene i Aa og Brydegård har tinglyst græsningsret på Feddet, men da distriktet i 1992 fandt at tilgroningen med pil og roser på dele ar arealet var blevet for voldsom og ønskede at etablere græsning på Feddet, ønskede ingen at benytte deres ret, hvorefter græsningen blev genoptaget på distriktets foranstaltning.

Friluftsliv
Feddet har stor lokal betydning som åbent gåtursområde hele året og i badesæsonen tiltrækkes mange mennesker langvejs fra. De tre omgivende småbyer er sommerhusbyer med en vis andel fastboende og der findes i alt 3 større lejrskoler/spejderhytter som grænser til arealet. Den ene er specielt indrettet med henblik på handicappede.
Der er på arealet 2 bådeophalingspladser, ligesom en del både ligger for svaj i bunden af Helnæsbugten og der er en del oplæg af både på arealet.
Arealet bruges i alt for høj grad af publikum med løse hunde, og distriktet har ikke haft kapacitet til at få stoppet denne aktivitet.

Målsætninger
Fortsat bevaring af åbent strandoverdrev, i de senere år har hedelyngen bredt sig meget på arealet, denne udvikling understøttes i muligt omfang.
Stranden skal fortsat holdes som en forholdsvis naturnær strand uden anlæg ud over toilet og p-pladser. Distriktet vurderer, at faciliteterne på stedet er rimelige.
I sin tid er udstykket en del bygningsparceller til sommerhuse. Disse parceller er ikke udmatrikuleret til et naturligt skel, men ligger flere steder som enklaver omgivet af bl a skovdistriktets arealer. Der bør arbejdes for en hensigtsmæssig afgrænsning mellem distriktets og andres arealer i området.
Arealudvidelse lang Å Å og op på den markante kystskrænt ved Vielands høj – eller etablering af offentlig adgang til højen fra Feddet – ville give muligheder for vældige udsyn. Endelig bør færdslen med løse hunde mindskes af hensyn til andre besøgende og dyrelivet.

Forskrifter
Det kan blive aktuelt at etablere et bådelaug, hvis bådeoplægget udvikler sig yderligere.

*Afd. 90a (STG – 5,40 ha), Afd. 90b (MOS – 1,10 ha), Afd. 90d (STB – 0,80 ha), Afd. 91a (STG – 48,20 ha), Afd. 91b (HED – 2,90 ha), Afd. 91d (MOS – 0,60 ha), Afd. 91e (STB – 3,10 ha), Afd. 92a (STG – 6,80 ha), Afd. 94a (VLB –0,30 ha), Feddet, Å Å
§ 3-beskyttet strandeng hede, mose og vandløb. Marint forland med et åbent strandoverdrev med lav vegetation. Yderst findes sandstrand og strandvold. Ind mod land findes strandenge og ferske enge. Området gennemstrømmes i den nordlige del af åen Å Å.Strandengen er fåreafgræsset på op til knapt 100 m fra vandet.
Knudearve, tusindfrø og mark-tusindgylden er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X). Der henvises i øvrigt til den omfattende floraliste i bilag 5.4.
Naturværdi: 1.Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af smukt strandoverdrev med mange sjældne planter. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsættelse af nuværende græsningsmetode.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen ud over de mindre justeringer af ejendomsgrænser, som måtte blive realiserede.

Facilitetsopgørelse

Geologi
Arealet ligger henover en ås, på østdelen på hævet marin flade. Jordbundsforholdene er som følge heraf meget varierede, jordarterne på den marine flade er marint sand og i et større strandvoldskompleks marint grus, stedvis marint tørv og ferskvandsgytje og -tørv. Oppe på åsen findes moræneler og glacialt smeltevandssand.
Bobakker ligger i den vestligste del af det Sydfynske Øhav, der er udlagt som nationalt geologisk interesseområde, nr. 128 på grund af en rigdom af kystformer inden for et geografisk begrænset område. Afgræsningen af området tilgodeser bl.a. de geologiske interesser.

Internationale beskyttelsesområder
Bobakkerne er en del af habitatområde nr. 108.

Fredninger og vildtreservater
Området er bortset fra den sydligste del af afd. 97 fredet ved OFN kendelse af 29. oktober 1956. Ingen vildtreservater i området.

Regionplanlægning
Bobakkerne ligger i særlig beskyttelsesområde og i område med almindelige drikkevands-interesser.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

Kulturhistorie
En del af åsen på Bobakkerne er bortgravet som grus – denne udgravning blev foranledningen til fredningen af området.
Ved Helnæs Byvej findes mindesten for familien Boe, der stammer fra den nærtliggende Bogård.

Friluftsliv
Allerede ved fredningen i 1956 blev der etableret en p-plads og et opholdsareal ved Bobakkerne, men ved statens erhvervelse blev mulighederne væsentligt forbedret og er meget hurtigt blevet udnyttet. Den afmærkede rute, der blot er en trampesti, er ualmindelig varieret og uanset vindforholdene vil der altid være muligheder for at finde et sted i læ.
Fiskeriet fra Lillebælt kysten ved Bobakkerne er godt.

Målsætninger
Der bør etableres offentlig adgang til Galgebakken, hvorfra udsigten er ualmindelig god.

Forskrifter

Afd. 97a (SLE – 7,60 ha)
Stor slette på højdedrag sydvest for Bobakkerne. Mod vest går en skrænt ned til Lillebælt.. Området har tidligere været dyrket og er nu under udvikling til et overdrev. Typiske overdrevsarter er stor knopurt, nikkende limurt og gul snerre.

*Afd. 97b (STS – 5,20 ha)
§ 3-beskyttet strandsump. Lavtliggende rørsump ved kysten af Lillebælt.
I den centrale del af området findes et større parti med åbent vand.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af typisk strandsump med rørskov.

*Afd. 97c (MOS – 1,60 ha)
§ 3-beskyttet mose på højtliggende åben slette ved Lillebælt. Mosen ligger i læ bag en bakkekam langs en kystklint.
I nord består mosen af en lille ellesump med træer i åbent vand. Derudover består mosen hovedsageligt af tagrørdækket vand, dog med partier med åbent vand. I delen med rørsumpen er der en del træer og buske, især ved kanten.
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af mose bestående af ellesump og rørsump.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ingen planlagte, bortset fra et sletteareal gradvis forventes at nærme sig overdrevsstatus.

Facilitetsopgørelse

Internationale beskyttelsesområder.
Helnæs Made er en del af habitatområde nr. 108.

Fredninger og vildtreservater
Arealerne på Helnæs Made er ikke fredede eller ligger i et vildtreservat.

Regionplanlægning
Arealer ved Helnæs Made ligger i særlig beskyttelsesområde. Størstedelen ligger endvidere i område med almindelige drikkevandsinteresser. Den østligste del dog i område med særlige drikkevandsinteresser. En mindre del heraf er endvidere beliggende i beskyttelseszone for drikkevandsboringer.

Naturskov
Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i området.

Målsætninger
Formålet med naturgenopretningen på Helnæs Made er at bevare og genskabe et stort (strand)engs område med værdifulde lokaliteter for især planter og fugle.
Forsatte erhvervelser på Maden er ønskelige for etablering af græsning og yderligere vandstandshævning.

Forskrifter
En række slettearealer overgår til (strand)eng 

*Afd. 94b (VLB – 0,60 ha) Maderenden, Afd. 120a (STG – 34,50 ha), Afd. 120b (STB – 1,70 ha), Afd. 120d (SLE – 6,80 ha), Afd. 120e (SØ – 1,20 ha), Afd. 121a (STG – 7,40 ha), Afd. 121c (ENG – 3,20 ha), Afd. 121d (MOS – 4,00 ha), Afd. 121e (MOS – 0,80 ha), Afd. 121f (SLE – 6,00 ha), Afd. 121h (SLE – 4,00 ha), Afd. 121j (ORE – 1,60 ha), Afd. 122a (SLE – 9,10 ha), Afd. 122b (ENG – 9,00 ha), Afd. 122c (ENG – 5,70 ha), Afd. 122e (MOS – 9,10 ha), Afd. 123a (STG – 49,40 ha), Afd. 123b (STB – 0,70 ha), Afd. 123c (SLE – 3,80 ha), Afd. 123d (STG – 1,50 ha), Afd. 124a (ENG – 3,20 ha), Afd. 124b (MOS – 1,20 ha), Afd. 124c (SLE – 6,80 ha), Afd. 125a (SLE – 3,80 ha), Afd. 125b (MOS – 0,60 ha), Afd. 125c (MOS – 0,60 ha), Afd. 125d (SLE – 1,50 ha), Maden, Åledybet§ 3-beskyttede søer, vandløb, moser, ferske enge, strandenge og overdrev.
Åledybet er en sø, som blev gendannet i 1997. Ud over navnet er søen ikke vist på skovkortet, da dette er udarbejdet på basis af flyfotos optaget før 1997. Søen udfylder nogenlunde afd. 122c og den sydlige del af afd. 122e.
Gennem området går afvandingsgrøfter, hvoraf Maderenden er den mest markante. Dæmning og pumpehus ligger sydøst for søen afd. 120e. Den sydvestligste del af Maderenden blev opstemmet i 1997.
Spredt ud over sletterne ligger 6 mindre moser, især ud mod områdets ydre dele. De fleste af moserne bærer vedplanter i form af spredte små træer og buskads.
En mose ved Enghaverne i sydøst(afd. 124 b) samt to moser i den nordlige del (afd. 121 d og del af 122 e) er ekstremrigkær. Her findes bl.a. ægbladet fliglæbe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, sump-hullæbe og mygblomst. Af hensyn til blomsterplanterrne ryddes deres områder for træagtig opvækst.
Strandengen rummer lavninger, der kan være mere eller mindre våde afhængig af årstid og nedbør. På strandengen findes tuer af gul engmyre.
Mygblomst og eng-ensian er på rødlisten som sårbare (V).
Spidshale, almindelig søpryd, leverurt, eng-troldsurt, vandportulak, vibefedt, grøn frø, strandtudse, rødben, stenpikker, vibe og hare er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Toppet skallesluger, gråstrubet lappedykker, klyde og gravand er på gullisten som nationale ansvarsarter (AY eller AT).
Naturværdi: 1. Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af smuk strandeng med mange blomster og overdrev med mange arter. Genskabelse af tidligere tiders naturindhold i områder under havniveau. Dette indbærer hævning af vandstand. Bevaring af gøgeurter, f.eks. ved fortsat periodisk udtynding af krat. Fortsat afgræsning af engarealerne og af overdrevet.

Konsekvenser

Arealudvikling
Ca. 46 ha sletteareal overgår til strandeng i løbet af perioden.

Facilitetsopgørelse