Generelt
Fyns Hoved er den nordligste spids af Hindholm og består ud over selve Fyns Hoved af Jøvet og Halsen, der forbinder hovedet og Jøvet, Korsøre (der er i privat eje), Fællesstrand og Tornen. Fyns Hoved er et natur- og besøgsområde af regional og national betydning. Skov og Naturstyrelsen ejer flere parceller i området – i alt 47 ha opkøbt i perioden 1970 – 1995. Klimaet på Fyns Hoved er tørt og solrigt, hvilket giver livsgrundlag for mange sjældne planter og de særlige forhold hvor man er omgivet af vand på mange sider har i mange år tiltrukket turister til området.

Friluftsliv
Fyns Hoved er et meget yndet besøgsområde – amtets tællinger fra 1993-95 viser, at op imod 60.000 biler besøger området i sommerhalvåret (3-500 biler/dag). Området besøges fortrinsvis af uorganiserede brugere, men der finder dog nogle store søsportsstævner sted uden for distriktets arealer. Syd for Fællesstrand findes et stort sommerhusområde og en campingplads. De besøgende har ud over at nyde naturen mange andre muligheder i området: sejlads, windsurfing og fiskeri er godt i området. Den rekreative benyttelse af området er intensiv, på Korsøre og Tangen sker bilkørsel på bekostning af landskabelige og naturmæssige værdier.
Jøvet blev i sin tid opkøbt for at forbedre publikums parkerings- og opholdsmuligheder – men med de ydmyge tilkørselsforhold og parkeringsfaciliteter der er på stedet må det siges, at Jøvet kun i ringe grad aflaster de yndede parkeringsmuligheder tæt ved vandet.

*Afd. 50b (ORE – 1,20 ha)
§ 3-beskyttet overdrev på kratklædt, ret stejl, sydvendt kystskrænt.
Oven for skrænten findes et hegn af selje-røn, en tiltrampet sti og en bræmme løvtræer. Neden for skrænten ligger en strandeng og en sø (Pugesø). Umiddelbart neden for skrænten går en ret befærdet grusvej ud til halvøen Fyns Hoved. En trappe går op ad skrænten nær parkeringspladsen. Skrænten omfatter områder med andet ejerforhold (f.eks. ved hotellet og parkeringspladsen). På skrænten findes en rig og interessant flora, som bl.a. omfatter trekløft-alant (rødlistet som sårbar (V)), bugtet frøstjerne (rødlistet som sjælden (R)), mark-tusindgylden (gullistet som opmærksomhedskrævende (X)) og finger-lærkespore (gullistet som national ansvarsart (A).
Naturværdi: 1. Plejebehov: 1.
Målsætning: Tilvejebringelse af åbent kratklædt overdrev på sydvestvendt skrænt med enestående flora. Der er to modstridende aspekter ved pleje af området. En udtynding af buske og invasive planter (bl.a. bjørneklo og gyvel) vil på den ene side være til gunst for floraen. På den anden side vil en udtynding give mulighed for forøget publikumstrafik med nedslidning til følge. En nænsom udtynding, som tilgodeser begge aspekter, kan anbefales.

*Afd. 50c (STG – 3,00 ha)
§ 3-beskyttet strandeng. Ugræsset strandeng på smal tange mellem Jøvet og halvøen Fyns Hoved. Ude på Fyns Hoved fortsætter området et kort stykke langs kysten af Pughavn. På Jøvet fortsætter området neden for en skrænt (afd. 50b) til Pugesø. Området er opbygget af parallelle strandvolde på langs med tangen. Der er nogle fugtige lavninger. Der er kun få buske. Området er meget eksponeret, og der er næppe mulighed for tilgroning med buskads i større omfang.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af åbent strandoverdrev på smal særpræget tange.

*Afd. 50h (SØ – 0,10 ha)
§ 3-beskyttet sø. Lille sø i sænkning på slette. Søen er omgivet af træer, og er delvis beskygget. Vandfladen er åben. Der er vandplanter i vandet.  
Naturværdi: 3. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af sø, som er et potentielt ynglested for padder.

*Afd. 50j (SLE – ca. 2 ha)
Fåreafgræsset slette i den sydvestlige del af Fyns Hoved. Området er en slette, som er under udvikling til overdrev. Af typiske overdrevsplanter forekommer håret høgeurt, stor knopurt og gul snerre.

*Afd. 50l (STG – ca. 2,4 ha)
§ 3-beskyttet strandeng og overdrev. Strandeng ved den sydøstlige kyst på Fyns Hoved. De engagtige dele er omgivet af overdrevsagtige dele. Vandet ud for området er meget lavt, og bunden blotlægges periodisk. Af typiske strandengsplanter forekommer strand-annelgræs, harril, strand-kogleaks, fjernakset star, strand-svingel, strand-trehage, strand-asters, tætblomstret hindebæger, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, engelsk kokleare, læge-kokleare, kveller, smalbladet kællingetand, strand-malurt, stilk-mælde, sandkryb, strandgåsefod og strand-vejbred. Af typiske overdrevsplanter forekommer blågrøn rapgræs, håret høgeurt, stor knopurt, mark-krageklo, bakke-nellike, sølv-potentil, rødknæ, gul snerre og bidende stenurt. Mark-tusindgylden er på gullisten som opmærksomhedskrævende (X).
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af strandeng og overdrev ved lavvandet bugt, hvor der er gode fourageringsmuligheder for vadefugle.

*Afd. 51a (ORE – ca. 2 ha), Afd. 51c (SKR – 0,20 ha)
§ 3-beskyttet overdrev og skrænter. . Uafgræsset vindomblæst overdrev yderst på Fyns Hoved. Der er stejle skrænter ned til havet. Der en enkelte spredte små buske. I det sydlige skel ligger en lille ulitreret sø. Størstedelen af søen ligger inde hos naboen. Området har ikke været afgræsset siden 1936, og er i øvrigt for eksponeret til, at græssende dyr kan trives. Området udgør hermed et sammenligningsgrundlag med de græssede områder længere inde på halvøen. Området må ikke afgræsses efter fredningskendelsen fra 1936.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af åbent, kystnært, uafgræsset og vindeksponeret overdrev.

*Afd. 55a (STG – 0,60 ha), Afd. 55b (STG – 3,10 ha)
§ 3-beskyttet strandeng. Ud mod havet er engen fugtig. Derudover er der fugtige lavninger. I den østlige del ligger et vandhul i en sænkning. Sand-star er meget almindelig. På de tørre dele øst for vejen findes pletter med lyng. Der findes spredte buske. Vandet ud for kysten er meget lavt, og bunden blotlægges periodisk.
Naturværdi: 2. Plejebehov: 2.
Målsætning: Bevaring af strandeng med hedeagtige træk. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning

*Afd. 56a (STB – 1,80 ha), Afd. 56b (STG – 0,70 ha), Afd. 56c (STG – 9,90 ha), Tornen
§ 3 beskyttet strandeng. Strandvold og krumodder opbygget af østenvinde ved materialevandring mod nord fra Horseklint i syd. Odden omslutter den meget lavvandede Fællesstrand. Afhængigt af tidevand og vindretning blotlægges periodisk vader i Fællesstrand. Fællesstrand er 100 ha stor, hvoraf 20 ha blotlægges. Odden består vekslende af nøgne rullesten og områder med græsagtige planter. Af typiske strandengsplanter forekommer strand-annelgræs, harril, strand-kogleaks, fjernakset star, strand-svingel, strand-trehage, strand-asters, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, engelsk kokleare, læge-kokleare, kveller, smalbladet kællingetand, strand-malurt, stilk-mælde, sandkryb og strand-vejbred. Der findes en del rynket rose, men med store afstande mellem buskene.
Naturværdi: 1. Plejebehov: 4.
Målsætning: Bevaring af veludviklet krumodde med strandeng med gode yngle- og fourageringsmuligheder for fugle.

Generelt
Bogensø strand er et lille strandengsområde på den vestlige side af Hindsholm. Det 6,4 ha store areal blev erhvervet af staten i 1967 med det formål at forhindre udstykning til sommerhuse og at skabe offentlig adgang. Arealet er administreret af Fyns Statsskovdistrikt siden 1976. Bogensø strand anses for at være en af Fyns bedste lokaliteter for Maj-gøgeurt.

*Afd. 70a (STG – 4,10 ha), Afd. 70b (STS – 1,50 ha), Afd. 70c (STB – 0,50 ha), Bogensø Strand
§ 3-beskyttet strandeng og strandsump. Af typiske strandengsplanter forekommer harril, blågrøn kogleaks, rødbrun kogleaks, strand-kogleaks, fjernakset star, enskællet sumpstrå, strand-svingel, strand-trehage, strand-asters, drue-gåsefod, jordbær-kløver, smalbladet kællingetand, rødtop, samel, liden tusindgylden, strand-tusindgylden og strand-vejbred. Derudover er tagrør, strand-trehage, strand-kvan og kær-svinemælk typiske for strandsump.
Naturværdi: 1.Plejebehov: 1.
Målsætning: Bevaring af strandeng med interessant flora, herunder gøgeurter. Bevaringen kan f.eks. ske ved fortsat græsning.

Generelt
Arealet ligger i Lodshuse ved Gabet, Odense Fjords udmunding i Kattegat. Området omfatter 2,1 ha og blev erhvervet ved arealoverførsel fra Farvandsdirektoratet i 1993, idet jorden tidligere tilhørte lodsstationen ved Gabet.

Målsætninger
Området er erhvervet med det formål at kunne virke som støttepunkt for publikum ved Odense fjord. I Odense Fjord Udvalget, et samarbejde mellem fjordkommunerne, skovdistriktet og amtet om Odense Fjord, forsøger man at koordinere den rekreative udnyttelse af fjorden. I udvalget har der været mange ønsker om etablering af primitive lejrpladser rundt om fjorden og distriktet anser , at der kunne etableres en primitiv overnatningsplads på stedet, hvis der også er et offentligt toilet (pga. arealets begrænsede størrelse i forhold til befolk-ningstætheden på stedet kan man ikke lave overnatning uden).